[Hvordan man løser sine problemer med en zombie] Første tanker

Anne Vinkel har fantastiske idéer, og nu vil jeg gerne hjælpe hende med at få en af dem ud i verden. Så her kommer mine og hendes første tanker om scenariet der midlertidigt hedder “Hvordan man løser sine problemer med en zombie”.

Engang i fremtiden, eller måske bare i en anden verden, er man begyndt at bruge zombier som billig arbejdskraft. Og en af dem får vandret væk fra fabrikken, og bliver fundet af en flok 7-årige børn, som gemmer den i deres hemmelige hule. Sammen begynder de at lege med zombien, og måske få den til at hjælpe de med deres problemer. Alt i mens er deres forældre travlt optaget med ligegyldige ting som skatteregnskaber og verdens undergang. Scenariet slutter som apokalypsen starter.

Scenariet handler om forskellen imellem børneproblemer og voksenproblemer. Når man er 7 år gammel er man nok ret ligeglad med om samfundets strukturer bryder sammen, man mister sit job, og ens kone er blevet en zombie. Tilgengæld er det ret awesome at man kan spise alt det slik man har lyst til.

Jeg er slet ikke sikker på hvad man skal lave i scenariet. Men jeg har overvejet en sortsnak mekanik, hvor de voksne kun snakker uforståeligt og hen over hovedet på børnene. Lidt ligesom i Radisserne tegnefilmene, tror jeg nok jeg husker noget om. Og så handler det vel om at bonde med zombien, og få den til at hjælpe med ting så man forbinder den med positive oplevelser, i modsætning til de voksne.

Hvis du har et bedre forslag til en H titel må du meget gerne komme med den. Og i øvrigt er alt feedback velkommen, som altid.

[Gråræven] Scener

Der kommer helt sikkert noget opvarmning først, men ellers så er min tanke til strukturen at spille 4 negative og 3 positive scener, direkte taget fra Peter Fallesen’s excellente scenarie Tabet. I øvrigt bruger jeg sammen struktur som filmen memento hvor den ene række af scener kører kronologisk baglæns, og den anden fremad. Her er hvad jeg har indtil videre.

Spillerne spiller enten Gråræven, Kaninen eller De andre dyr.

Scene 1: Da Gråræven døde.
Mere en monolog end en scene.
Vi starter med slutningen. Skoven, og verden, er brændt ned. Gråræven er på vej til et paradis hvor der skulle være mad nok til alle. Men den dør af sult inden. Den nægter at spise Kaninen og fortsætte, selvom Kaninen tigger den om at gøre det. Gråræven vil heller dø end at være alene.

Scene 2: Da Gråræven var skovens sejeste dyr.
En sammenklipning af scener hvor de andre dyr i skoven giver Gråræven rygklap for at være det sejeste dyr i skoven. Og den mødte Kaninen for første gang. Og de alle sammen kom med mad til den.

Scene 3: Da Ulven kom tilbage.
Gråræven og Kaninen går side om side frem imod paradiset imens skoven omkring dem brænder. Kaninen løber i forvejen, og forsvinder. Ulven kommer frem og slikker sig om munden. Gråræven er vred, bange og ødelagt, og Ulven er ondskabsfuld, men Gråræven vil heller være sammen med den end at være alene.

Scene 4: Da Gråræven reddede Kaninen.
Gråræven snakker Ulven fra at spise Kaninen.

Scene 5: Da brænden kom til skoven.
De første flammer tager fat i udkanten af skoven. Panikken spreder sig, og det er hvert dyr for sig selv. Gråræven bliver sulten for første gang i sit liv. Og bange. Og de andre dyr vil have tilbagebetaling for alt det mad de har givet den. Og den hører om paradiset for første gang.

Scene 6: Da de andre dyr havde brug for Gråræven.
Flere af de andre dyr har brug for Grårævens hjælp.

Scene 7: Da Gråræven var ensom.
Tordenskyer og røg i det fjerne, første varsel om at verden er ved at gå. Gråræven sidder alene i mørket. Der er ikke andre. Den kan snakke med sig selv, kigge rundt, eller bare være stille. Men scenen skal spilles.

I forhold til fortællings kronologi syntes jeg scene 7 er et godt midtpunkt. Jeg ved ikke om jeg syntes det er godt for spændingskurven i spillokalet at slutte på den måde. Og dog…
Hvad syntes du? Og hvad med scene 6?

[Gråræven] Grundidéen

Jeg vil gerne skrive til Særimner igen i år. Og de to galning der har overtaget projektet har lavet benspænd der rent faktisk er benspænd. Men endelig har jeg fundet min kerne som spiller op ad to af de tre benspænd, jeg vil nemlig lave en fable der viser bagsiden af medaljen. Medaljen er i dette tilfælde det at være udadvendt og ekstrovert. Det er delvist et scenarie om mig. Det er delvist et scenarie om ensomhed… Igen. Det er allermest et scenarie om social afhængighed.

“Gråræven – Og hvorfor det er hårdt at kunne lide de andre/Og hvorfor den hader sig selv når nu alle andre elsker den/Og hvordan den døde af frygt for ensomhed” handler om en ekstrovert, vellidt og social kompetent gråræv der ikke kan klare at være alene. Igennem en række skiftevis negative og positive scener følger vi rævens kamp for ikke at være alene. Både når det er godt og skidt.

På nuværende tidspunkt har jeg bare en række idéer til nogen scener, og så forstiller jeg mig scenarie bliver for 3 deltagere, med en medspillende spilformidler. Jeg syntes det virker meget kedeligt med bare at trække folk igennem 7 sceneoplæg, men jeg håber på noget opstår. Jeg regner i hvert fald med at få en spiltest op at stå snarest muligt, så kan jeg meget bedre arbejde videre med spillet.

Jeg er som altid åben for feedback, idéer og kritik. Og taknemlig overfor det. Det gør mit scenarie bedre.

Min Fastaval 2013

Ligesom sidste år, og ligesom Johs har gjort længe, så kommer året Fastaval program. Jeg er slet ikke sej nok til at lave det i .gifs, så det bliver musik igen.

Hvis du gætter dem alle sammen giver jeg sikkert en øl, hvis du altså finder mig og husker mig på det.

Torsdag 1 – Tom Waits – Hell Broke Luce

Torsdag 2 – Alex Winston – Sister Wife

Fredag – Xiu Xiu – I Luv The Valley Oh

Lørdag 1 – Soap&Skin – Cry Wolf

Lørdag 2 – Woodkid – The Deer

Søndag – Nena – 99 Luftballons

[The Promised Land] IX: Bloody Katinka

Af Ivan.

I Greentown køber Foster sig til oplysninger om hvor han kan købe noget stock. Han går mod Containertown og tager Katinka med som backup. Foster køber 4 stock af Whiskey uden ballade. Fuse fikser helikopteren.

Katinka møder en fyr på en bar i Greentown. Hun vil drikke hans blod, men han vil med hende ombord på skibet. De svømmer derud. I skibets lastrum bider Katinka ham ihjel, imens Fuse ser det hele. Han kræver en forklaring og truer hende med sin shotgun. Katinka barrikaderer sig inde i et af rummene, og Fuse sætter sin shotgun i spænd i døren, så hun ikke kan komme ud.

Colonel bliver briefet af Baby. Preen blev fundet død. Katinka bad Blackwater om at undersøge det. Roark blev fundet død som følge. Fuse henter colonel. Han kan dog ikke finde tilbage og åbner sin hjerne for at finde vej. På øen fortæller Deep Blue ham at Katinka måske har ret. Colonel er skuffet over og vred på Katinka. Han vil vide om hun har følelser for ham, og hun svarer ved at kramme ham.

Alle går op til Foster for at se om han kan hjælpe. Foster undersøger Katinka og finder ud af at hun kan kureres efter månedsvis af farligt arbejde og ved at tage Spider eller en af hans folk fra hinanden. Foster lover at hjælpe Katinka og hun sætter sig fast i hans hjerne. På vej ud af klinikken ser Spider på Foster som om noget er galt.

Colonel, Foster og Katinka går ned for at snakke med Mia og hendes folk. Pludselig bliver Foster væk. Key har taget ham til fange. Fuse dukker op ud af ingenting og prøver at skyde ham, og taber sin shogun. Foster får vristet sig fri, samler shotgunen op og skyder Key og Fuse. Key gisper meget tungt og er en færdig mand. Fuse får al den hjælp som Foster kan give ham. Sammen går de op og debriefer med colonel.

Katinka vælger at blive sammen med The Bloodeaters. Hun finder ud af at de engang har været i Paradis. Nu er de der ikke længere og de er syge. Colonel taler med Baby, der viser sig at være hans datter. De taler længe om hendes mor, Jessica, som døde af sygdom for længe siden.

Fuse åbner sin hjerne i tanke om The Drowned Dutchman. Han ser en gammel rådden katpajn gøre honør. Sorte fangearme holder om ham.

Døde: Preen, Roarke, en fyr fra byen og Key.

[Depereo] Presentation

Depereo is a game about love and control. About big egos and impassioned chaos. About an amoral dictator, and an egocentric anarchist. About Theo and Alexi. And a world that doesn’t have enough room for them.

In Depereo, two players will be sharing one role. Each role will be divided into two aspects, fighting against each and everyone in order to get what they want. Through small episodes will you experience surreal and transgressing stories. Between those stories, Alexi and Theo will be in a constant power struggle over who controls the last city in the world. I am pretty sure this story will become something different.

Playing time: Around 4 hours.

Participants: 4 players and 1 gamemaster.

Player type: You love to invest in, and fight for, your character. You don’t mind stealing the narrative control, and giving it up as well. You prefer the player characters are in the centre of the story.

Gamemaster type: You will love to make some of the flavour your own, and you don’t mind sharing the story-building and framing with the players. You push and challenge your players, and you love to create an atmosphere. And you are willing to work with the scenario before running it.

The author: Asbjørn Olsen is fighting to free people from society and themselves, or some sort of bullshit like that. At least, he’s trying to fuck around with the dictator that runs the world.

[Formular L-409] Teaser/idéudkast

De store bogstaver på facaden staver “Departementet for Irrationel og Håbløs Romantik”. Omkring den ældgamle bygning er der stille, støvet har lagt sig, og to lamper kæmper imod et altædende mørke. Faye tager sig selv på armen, og mærker den kolde metalliske følelse, som altid gør hende helt rolig indeni, om ikke andet, så bare for et sekund.

Det føles som om der er uendelig højt til loftet. Faye kommer til at skubbe til en stak af papirer der går forbi hende, og to lysende diode øjne kigger bearbejdende op på hende. Den lille drone begynder at stable papirbunken igen. “Undskyld hvor finder jeg receptionen?”.

Kortet på væggen former en labyrint af farvede streger, der krydser hinanden og går i ring. Faye kigger ned af gangen, der forsætter længere end hun kan se, med identiske døre i par hele vejen. Hun ryster på hovedet, og vender sig imod kortet igen. I bunden er referer koderne fra kortet til andre koder, og hun kigger febrilsk efter et genkendeligt ord.

På skranken er der en sirlig orden i de store stakke af papir. Bagved dem kan hun skimte et ansigt. “Undskyld?”. Og to øjne kigger frem over et par firkantede briller. En kvinde af ubestemmelig alder, som med en silkeblød stemme spørger “Hvad kan jeg hjælpe dig med?”. Faye for fremstammet “Erh… Jeg skal registrere en forelskelse”. “Godt du kom. Nu er der ikke gået over de tilladte to uger vel? Det er vigtigt alt irrationalitet bliver bogførte indenfor de første to uger”. Faye ryster på hovedet. Kvindens hånd kommer pludselig frem imellem papirs bunkerne, og peger over imod en af de mange døre. “Du kan finde formularen derinde.”

Navn. Adresse. Mors fødselsår. Kæledyr i kronologisk rækkefølge. Dato og tidspunkt for irrationalitetens begyndelse. Favorit elektronik butik. Himmelens farve. Faye brænder svarende ind med laserpennen i sin pegefinger. På niende side kommer hun til spørgsmålet, hvilket køn er objektet for den irrationale romantiske konstruktion? Mand/kvinde/intet/tve/argumenteret/modificeret/mekanisk? Faye går i stå. Fanget af sin egen hjerne, i sine minder. Minderne fra fremtiden? Tre forskellige tidslinjer åbner sig op, tre forskellige liv, tre forskellige kærlighedshistorier.

Papirerne rammer skranken med et klask. Kvinden kigger ikke engang, før stemmen siger “Vi skal bruge tre eksemplarer.” Faye kigger sig om efter en kopimaskine, men opgiver inden hun overhovedet er gået i gang med at lede. Hendes laserpen prøver at gentage processen så hurtigt som muligt. Endnu engang rammer papirerne skranken, denne gang tre gange så tungt. Stemmen svarer “Vi acceptere kun formularer udfyldt med blæk.”

Formular L-409 er et kærlighedsscenarie om bureaukrati, transhumanisme og kvantefysik.

Inspiration:
Dresden Codak
Mr. Nobody
Og selvfølgelig Kafka.