Som altid er feedback meget velkommen. Sælger jeg scenariet godt nok? Er det klart hvad der kommer til at forgå? Er der noget der er oplagt at skære fra? Stavefejl? Uklarheder?
Det er helt sikkert for langt. Hvad skal jeg fjerne?
Eksil fra verden
Eksil fra verden handler om ensomhed. Spillet udforsker forskellige sider af ensomheden, og hver rolle er bygget op omkring denne kerne. Ydermere er tonen dyster og surrealisstisk, men med små glimt af håb, og mulighed for en positiv slutning.
Historien hopper imellem to fortællinger, med den samme hovedperson. I den ene del er der tale om fortællespil, og i den anden del spilles der karakterspil. Spillederen er egentlig mere en spilformidler, hvis primære rolle er at spille hovderollen A i den ene del af scenariet.
I den ene del af scenariet fortæller spillerne på skift om A, der sidder alene i sin lejlighed i midten af en udefineret storby. Denne del er ikke tænkt til at fylde ret meget spiltid, og det handler primært om at sætte stemning. Der er to regler for denne del, at A ikke må have positiv eller konstruktiv kontakt med andre mennesker, og at det altid er mørkt.
I den anden del af historien følger vi også A, men nu er vi i en post-apokalyptisk fremtid, hvor solen er forsvundet. Her spiller spillerne forskellige roller omkring A. Katten der umiddelbart elsker samværet, men som er bange for at miste sin selvstændighed. As skygge, der er deprimeret fordi alt omkring den er mørkt, og den ikke længere kan skille sig ud og møde modstand. Og ensomheden selv, som lyver overfor sig selv og andre, og konstant påstår den beskytter folk, selvom den inderst inde godt ved at det den står for er farligt. Sammen spiller de igennem en række forskellige scener, der bliver sat på forskellige konflikter omkring den ekstreme ensomhed, og de følgevirkninger den kan have.
Der er ikke deciderede mekanikker i scenariet, men nogle regler og rammer, der underbygger temaet og tonen i scenariet. Og så bærer A rundt på et stearinlys, som hvem som helst kan vælge at tænde én gang i løbet af scenariet. Når stearinlyset bliver tændt spiller man en positiv scene med fokus på glæde, samvær og håb. I sidste fortælling om A kan spilleren med fortælleretten vælge at dreje historien i en positiv vinkel, og må ignorere de normale rammer.