Vi blander nogle tanker fra Bioshock og Byen Melolonthinae (tak Anne, dit scenarie er awesume) sammen med en idé om to hold af spillere der kæmper imod hinanden. Og noget med Player turn/GM turn fra musevagt, bare ikke helt det samme.

En ideologisk utopisk steampunk by, der er isoleret i en grotte under vandet, er i opløsning, da interne ideologiske fraktioner kæmper over byens vigtigste kvartere om “natten”, og lever side om side, som bror og søster, om “dagen”.

Vi regner med at bruge Strands of Fate som system. Jeg er ret vild med hvordan aspects ser ud til at virke, og så tror jeg nogle fra gruppen (mig!) har brug for et lidt mere kompleks system efter alt det indie gejl.

Referat________________________________________________________________________

Skrevet af mig, for en gangs skyld.

”3:16 er taget videre fra Degas til Monet, hvor den rare løjtnant James sender os ned for at undersøge en forskningsbase, som der er mistet kontakten til. De lander på en overbegroet jungleplanet, og bliver nødt til at lande ret langt fra basen, og gå derhen. Der er ulidelig varmt, og MandleBrite rustningernes air condition bliver tændt. Johnson og Jameson bliver sendt forrest med flammekastere for at rydde vejen for resten af gruppen.

Private Drake begynder at fortælle om bogen ”Rovdyret” der handler om et usynligt væsen der jagter mennesker i junglen. Sergent Meyers når lige at sige ”Der er ingen unsynlige fjender her”, da små, underlige agern vælter ned over gruppen. Det er træerne der angriber, og gruppen er omringet. Sergent Meyers bliver mindet om sin barndom, hvor han blev overfaldet af bøller i parken, som kastede agern efter ham, og han smider sit våben og løber i panik. Der bliver fundet phospher granater frem, men inden længe kommer Goldmans minder også op til overfladen. Han har aldrig haft et godt boldøje, og tilbage under basic traning fik han fjumret en phospher granat hen til en anden rekut. Nu er vi tilbage på Monet, og Johnson brænder. Drake og Malan rydder op imens Goldmann ligger på jorden og holder sig for ørerne, og sergenaten er ude af syne.

Bagefter er der lidt snak frem og tilbage om hvorvidt tingene skal holdes hemmeligt, og Drake mener bestemt ikke der skal siges noget, hvorimod Goldmann holder på han nok skal tage sin straf. Drake visker til de andre at der hviler en forbandelse over jøden, og alle holder en vis afstand fra Goldmann og hans granater resten af missionen.

På vejen finder de en anden rekut, Jameson, som er død. Der er voket et træ op igennem ham og hans rustning. Drake vil have hans rester med, og begynder at save liget i stykker, hvilket vækker stor afsky hos de andre tropper.

De ankommer til basen, og det første der møder dem er døde forskere med planter igennem sig. Hele basen er overgroet, og inden længe bliver soldaterne overfaldet af slyngplanter. Det bliver Drake der redder dagen med sine basketball evner, som han har fra sine dage som spiller tilbage på Terra. Han mindes dengang han spillede for Orgdenville Bobcats, og han vandt kampen imod Frisco Knight, men et rent 3-points skud. Denne gang lopper han en granat ind til planterne, som rammer et emergency purge system, det griller planterne.

Gruppen begynder at diskutere om det er forskerne der står bag planterne, og bliver mindet om det også var menneskeskabte trusler de kæmpede imod sidst. Drake forbinder det hele med et klart had til college boys, og de andre undre sig over hvorfor Drake ikke har gået på college, der jo er med fuld løn, og næsten alle består. Måske var Drake for dum?

Meyers finder ud af der er en sikkerhedsbunkner, og gruppen bevæger sig imod den, men bliver overfaldet på vejen, og en af de andre rekutter, Jimmy, bliver spist af en plant. Meyers mindes hans træning, hvor en oprører blev fodret til en led aliens, og Jimmy skrig var præcis det samme. Han ved Jimmy er tabt, og sender en ordentlig bunke raketter fra sin rocket pod imod nogle propantanke, og rydder planter og Jimmy.

Udenfor begynder de agrn fra tidligere der var trængt igennem rustningen at spirrer, og gruppen begynder desperat at skyde på hinaden for at få dem væk. Malan skyder Goldmanns rustning i stykker, og han får en svada om hvad sådan en koster.

Gruppen kommer endelig frem til sikkerhedsbunkeren, og de møder en enkelt overlevende, Eric, som gerne vil væk. Specielt Goldmann er dog oppe at køre, og vil have at vide om det er Terra der står bag disse planter. Eric benægter det ikke, og Meyers beslutter ingen tager hjem før problemet er løst. Eric fortæller dem der er en gift, og gruppen gør sig klar til at sprede den ud over junglen. Inden da bliver de dog overfaldet af endnu flere planter.

Denne gang er det Malan der redder dagen. Den ernome mand tager en af de tunge tønder, kaster den op i luften, og gennehuller den så giften bliver spredt godt ud. Vi ser hvordan Malan i virkeligheden var en lille mand tilbage på Terra, som var en del af det fine selskabsliv. Da han meldte sig til 3:16, for at have det sjovt, fik han forskerer til at gen-manipulere ham, så han blev dobbelt størrelse.

Efter endnu en successful mission og udryddelse af ”fremmed” liv, tager soldaterne tilbage til flåden. Drake sladre til løjnanten om Goldmann, og Goldmann mister sin koporal rang. Meyers bliver forfremmet til løjtnant.”

Tanker__________________________________________________________________________

Denne session var betydlig bedere en den forrige. Vi havde mere at spille på, men specielt fordi vi blev presset meget hårdt (fjenderne kunne ikke fejle deres rul), blev vi nødt til at bruge hele 5 flashbacks, hvilket gjorde kampscenerne meget hurtigere, og de udbyggede vores karakterer. Flashback mekanikken virker godt, og er klart det fedeste 3:16 har at byde på.

Desværre var vi rimelig enige om at det næsten også var det eneste systemet havde at byde på. Jo, der var nogle sjove idéer i kill counts, indbygget rang system og erhverelse af udstyr, men disse dele af systemet fungerede ikke optimalt for os. Det er ærgeligt vi ikke når at se spillet potientale i forhold til rangsystemets udvikling.

Det grundlæggende problem var at kampene var meget kedlige og ligegyldige når der ikke blev spillet et flashback. Kampene er lidt brætspils agtige, men der er ingen real taktik, og tanken om at man skal beskrive alt, også de ting der ikke gør noget, gør bare spillet tager længere tid. Selve det grundlæggende system (som handler om at rulle under en af sine 2 stats) gav os ikke noget. Det var for simpelt til at være et sjovt brætspil, og der var ikke rigtig noget i det der gjorde til et fedt rollespil. Og kampene fylder rigtig meget i spillet.

Jeg syntes egenligt 3:16 har flere fede ting i sig, men hvis jeg skal spille det igen skal der et andet grundsystem ind under spillet. Jeg vil i hvert fald gerne spille med flashback, rang og denne setting igen.

Jeg tager på con for at prøve noget nyt. Jeg vil vide hvordan andre mennesker skriver scenarier. For at få inspiration og for at komme hjem og lave noget nyt selv. Jeg har spillet masser af dårlige, men inspirerende scenarier. Jeg har også spillet gode scenarier som endte i en dårlig spiloplevelser, og det vil jeg meget heller spille, end at spille dårlige scenarier der ender i gode spiloplevelser.

Så fuck den gode spiloplevelse.

<anekdote>

På con 2 spillede jeg Byen Melolonthinae. Troels kørte det, og det var han god til. De andre spiller gav den ret god gas. Jeg blev tabt, og efter 1 times spil var scenariet ret kedeligt. Der skete en masse jeg ikke var en del af, og jeg var lidt for træt til rigtig at følge med. Jeg syntes jeg kunne mærke på scenariet at det var fedt. Jeg har læst det siden hen, og det er et rigtig fedt scenarie.

Spiloplevelsen var ikke specielt god, men jeg var vild med scenariet hele vejen igennem. Jeg ville læse det, jeg vil køre det for andre og jeg vil hacke det.

Det er derfor jeg tager på con.

</anekdote>

I min perfekte verden lader vi være med at lave op på scenarierne. GMen skal ikke lige rette i scenariet. Spil lortet som det er lavet, og lad være at snyd mig for potientiel inspiration. Lad være at skære det hele til, og form det hele efter gruppens behov. Også dig spiller. Spil med på scenariets præmis og regler. Spil med på rollens præmis. Og så kan I altid svine det til bagefter.

Og her kommer en masse sammenligninger, der ikke giver menig: Du går ikke på en kunstudstilling og maler malerierne om. Du går ikke op på scenen under en koncert og overtager trommerne. Du retter ikke i din bog med rettelak og skriver noget nyt (sorry Niels og Anne, I er dejlige mennesker). Nogen af jer spoler i jeres film, men I er også nogle fjolser.

Fri mig fra den gode spiloplevelse.

Referat__________________________________________________________________________

Skrevet af Mads.

“Spillet starter ombord på et af den tredjes hær, sejstende brigades rumskibe. En pænt klædt, velafrettet officer ved navn James briefer et hold soldater på en omkring 15-20 mand om den forestående mission. En planet ved navn Degas som jordens styrker allerede har sønderbombet tidligere har vist tegn på liv igen og det er op til de fremmødte at sørge for det hurtigt bliver slået ned igen. På landjorden vil holdet være ledet af den tyske Sergeant Meyers, bistået af ”Big Black Guy”, Corporal Malan og Troopers Goldmann og Drake, en fej jøde og velllidt everyman, respektivt. Efter lidt udspørgning viser det sig at livsarterne på Degas sandsynligvis vil ligne dyrearter fra Terra, da man tidligere havde prøvet importeret nogen til planeten. Fluks går turen til planetens overflade og holdet marchere til skibets droppods. Undervejs bliver der chattet lidt og det viser sig Malan har fødselsdag, hvilket Drake har husket. Han giver Malan en (lidt ligegyldig) gave som Malan ikke desto mindre bliver glad for.

Holdet ankommer på planeten i et fladt, tørt landskab, sandsynligvis et krater fra tidligere bombninger. Geiger tællerne i soldaternes Mandelbrite rustninger går straks amok, hvilket ikke bekymrer nogen specielt, eftersom det er noget af en udfordring at dø af kræft med det nuværende teknologi niveau. Sergeant Meyers beordrer straks en perimeter sat op omkring droppoden. Forskansninger og nogen Big Fucking Guns bliver sat op. Der går heller ikke længe før en masse af kæmpe myre-lignende insektvæsner viser sig i det fjerne. Der lægges an til skydning med det samme. Der går hurtigt dødvande i det da soldaterne enten ikke kan ramme eller gennemtrænge bæsternes tykke skjold og de bruger store pinde som våben der ikke er meget værd mod powerarmors. Ikke meget for afstandskamp får Drake og Malan med meget besvær møjet sig ind i nærkamp, mens Goldmann og Meyers har problemer med overhovedet at få deres våben til at virke.

Efter en lang kamp, begynder bæsterne at flygte, og Malan får de sidste kills, serveret som en ekstra fødselsdagsgave fra Drake. Nu efterhånden langt fra resten fra droppoden, bliver de indhentet af Meyers og Goldmann som irettesætter de to. Meyers er sur over at de brød geled og ignorede ordre, mens Goldmann er oprørt over at de to har fået omfangsrige skader til deres rustninger, noget der bliver dyrt at reparere.

Holdet drager videre efter de flygtede myrer ind i et noget mere hospitabelt område. Her opdager de en art primitiv landsby hvor bæsterne gør brug af simple værktøjer og våben. Ansporet af denne races tydelige trussel mod Terra går soldaterne i kamp igen, og med ikke alt for store problemer bliver væsnerne mejet ned. Omend det samlede antal tropper er begyndt at falde fortsættes der ufortrødent ind i nogen underjordiske huler hvor resten af kryppene skulle have gemt sig. Det bliver hurtigt antaget at disse huler er grunden til at de overlevede de sidste planet bombninger, og Meyers forberede indkaldelse af en såkaldt ”drillbomb”.

I gangenes mørke forsvinder Malans store krop pludseligt over en stejl jord slidske og de andre haster efter for at redde ham. Slæbt væk uden meget modstand finder de ham hurtigt igen og iblandt underlige konstruktioner af træstammer, og myrerne bliver nu for alvor massakreret. Malan selv, hjulpet af noget opkvikkende musik og sin Heavy MG begynder for alvor at lægge sig foran i killscore, mens Drake får gjort godt brug af grenader. Nede til kun fire soldater haster holdet videre bliver konfronteret med kæmpe edderkoppe væsner. I desperation mindes Goldmann sin barndomstilværelse i Israel. 15 år gammel arvede han sin farfars ”lucky penny”, fysiske penge i sig selv værende en sjældenhed på Terra. Motiveret af dette minde nakkede Goldmann med stor præcision de tilbageværende væsner. Drillbomben blev nedkaldt og holdet fik transporteret sig tilbage til planetens overfaldet og til rumskibet før den store eksplosion.

For sin indsats og en optaget anbefaling fra Meyers blev Goldmann forfremmet til Korporal, og hele holdet fik erhvervet sig nogen flere (store, fucking) våben.”

Førstehåndsindtryk______________________________________________________________

3:16 har et sjovt udgangspunkt. Jeg kan meget godt lide settingen, og jeg troede det ville være svære at få rollespillet mellem karaktererne til at glide, end det var. Systemet gør lidt for at stræbe splid, da det gælder om at få flest kills, men bortset fra det er der ikke meget interaktion fra systemets side.

Kampene virkede ikke rigtig for os. Man skal beskrive en hel masse, men når man for femte gang skal beskrive hvordan man ikke skyder en alien (eller for den sags skyld hvordan man klarer den), bliver det kedligt. Vi slog elendigt, og kampene tog alt for lang tid. Vores gm slog også dårligt, hvilket gjorde vi ikke havde brug for at bruge vores flashback ressourcer, som ellers er den mest interessante ting i systemet. Jeg nappede et enkelt til allersidst, men også kun for at have mulighed for at blive forfremmet.

Systemet er dårligt, da man fejler ofte, der ikke sker noget når man fejler, og der generelt mangler ting til at gøre kampene, og rullene generelt, spændende. Man skal beskrive, og det er meget fint, men den bliver hurtig gammel. Det der virker i systemet er flashbacks. Eller, det tror jeg de gør. Vi har kun prøvet 1 indtil videre. Jeg glædere mig også meget til at se udviklingen der er indbygget i forhold til rang, og hvordan dette aspekt virker. Det er fedt at rang og det at anskaffe sig nye våben er en indbygget del af systemet.

Første omgang 3:16 var ikke specielt interessant, men vi havde det meget sjovt, og jeg håber på vi kan få noget mere ud af det over tid.

Der indgår horror i form af genetisk splejsede galningen, en forskruede og morderisk kunster og vanvittige videnskabsmænd, sådan en form for post-apokalyptisk psykopat tilgang. Der indgår action, spillet er first-person shooter. Et survival/ressource management element, der dog fremstår meget tydeligere i forgængeren System Shock. Så er der et meget simpelt binært god/ond system, hvor man kan vælge om man vil redde små piger eller slå dem ihjel.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at kigge på et system der kunne underbygge disse ting. Og mere til. Nemlig er der i Bioshock en form for ”magi” der hedder plasmids, som kan give magiske evner/superkræfter eller hvad man nu har lyst til at kalde det. Jeg har ikke noget system for øje p.t., og regner lidt med at udbygge mit eget.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig et system der arbejde med liberalisme og derved individet i fokus. Hvis jeg har valgt Apocalypse World som system, ville der havde været et move i spil det hed ”When you do something for yourself and by yourself, you take +1.” Eventuelt et reglesæt der giver mulighed for at vælge, så man også havde ”When you do something for other and with others, gain 1 experience”. Det ville være frækt med Apocalypse World, men det kan ikke rigtig de andre ting jeg gerne vil have med.

Jeg vil nemlig gerne have ressource management med. Spillerne skal føle sig presset, på mad/hit points/kugler/håb whatever, bare man føler man skal kæmpe for at holde sig i live. Jeg vil for en gangs skyld ikke lave en forfaldshistorie, og karakterene må meget gerne blive bedre og vildere, men man kan vel godt lave et pressende survival system uden forfald?

Og sidst men ikke mindst skal systemet håndtere action på en ordentlig måde. Ikke noget med 1d20+attack skill og give 2 hit points i skade. Der skal være fokus på beskrivelse, flashbacks eller andet decideret rollespil når actionen udfolder sig.

Jeg tror det bliver tricky, men jeg håber virkelig på at kunne kombinere et mere klassisk semi advanceret ressource management system med noget god indie action, og noget grundlægende ideologisk i et og samme system. Derfor har jeg brug for din hjælp.

Hvordan ville du gøre det?

Først Love Letters_________________________________________________

Det starter med nogle love letters jeg havde forfattet, for at rykke spillet lidt frem. Jeg havde lavet et til Midnight, men Anna kunne desværre ikke. I får det alligevel.

Dear Nurse

Is been a little more than a week. Everyone was pretty surprised by Bishop’s death, and Snow is the prime suspect. But you know better. However he is hiding outside Jackpot City, in what has almost become a fortress. Mr. Fox is angry, and wants his head on a silver platter. And the trees are everywhere now. One of them has even invaded the casino. And the woodcutters aren’t doing shit. And you are dreaming about them. And Fux is angry, and wants thier branches on a silver platter.

So, you been working on this cure, and you almost got it cracked. And you been serviceing the crowd. And Jake the Snake is a heap of trouble just waiting to happen. He has been in and out, but from injuries and for sex, and he’s a good client, but he doesn’t pay every time. And he has been very aggressive lately. Aside from that, Ape has been alot out of the house lately, spending a lot of time with Midnight. Or stalking her, or whatever. You’ve been looking for a nice gift for her, right? Roll +sharp;

On a 10+, choose 3.

On a 7-9, choose 2.

And as usaual, don’t fucking miss.

- You figured out how to finish the Cure. It’s ready, right now, no strings attached. I promise.

- You have Jake the Snake under control. He won’t bug you… Right now anyways.

- You have done something about that damn forest. Like, chopping down some trees, or maybe fighting it in The Malstrom. Or even better, something with fire.

- You have been effective, and earned 2-barter.

Hugs and kisses, your MC.

Dear Spector

It’s been 8 days. Everyone was pretty surprised by Bishop’s death, and Snow is the only suspect. Congrats you lying little fucker. However he is hiding outside Jackpot City, in what has almost become a fortress. Mr. Fox is angry, and wants his head on a silver platter. Good luck with that. And the trees are everywhere now. One of them has even invaded the casino. And the woodcutters aren’t doing shit. And you are dreaming about them. And Fux is angry, and wants thier branches on a silver platter.

So, you and Sunshine are all alrighy now. Or are you? She getting a bit bored, and you suspect someone is fucking her. She also gotten a tatoo, and it’s obvious Midnight’s work. And you’ve found some kind of engine-booster-thingy for Betty. However, it’s pretty tricky, since it’s not really build for her, and also very old. And you think some of Snow’s guys are on to you.

On a 10+, choose 3.

On a 7-9, choose 2.

And as usaual, don’t fucking miss.

- You figured out how to boost Betty engine. She gets +1 power.

- You have done something about the Sunshine situation. What? Anyways, she’s back to normal, and adores you.

- You cornered Snows spy, and Mr. Fux’s goons had some fun.

- You have done something about that damn forest. Like, chopping down some trees, or maybe fighting it in The Malstrom. Or even better, something with fire.

Lots of love, your MC.

Dear Playboy

Time has passed, you have no idear how much. Everyone was pretty surprised by Bishop’s death, and Snow is the prime suspect. Or only suspect even. However he is hiding outside Jackpot City, in what has almost become a fortress. Mr. Fox is angry, and wants his head on a silver platter. You’er probably end up being the one bringing it. And the trees are everywhere now. Beautiful, lovely trees. Mr. Easter is very happy. One of them has even invaded the casino. And the woodcutters aren’t doing shit. And Fux is angry, and wants thier branches on a silver platter.

So you been resting and recuperating. And you head feels kind of fine now, but a bit funny. And you feel like shit, because you havn’t gotten enough drugs. And you are shaking like an old man driking tea. Besides that, The Red Forest is in your head fucking around, and Mr. Easter loves to look at all the trees. Henri wants you to fight, and the fucker has even placed a stimpack in your den (remeber to write it on your sheet). Anyway, roll +hard;

On a 10+, choose 3.

On a 7-9, choose 2.

And as usaual, don’t fucking miss.

- You have recuperated fine after the surgery, and you are ready for action.

- You fought the addiction. And won. Seriously, you don’t have to roll for it anymore. But if you use another stimpack, I can’t promise anything.

- You have kept your head cool, and The Red Forest havn’t gotten anymore help for your side.

- You’ve been in the cage again, and you earned 2-barter, and some bruises.

Good luck, sucker, from your MC with love.

Dear Midnight

Is been like a week or so. Maybe more. Everyone was pretty surprised by Bishop’s death, and Snow is the prime suspect. Or only suspect even. However he is hiding outside Jackpot City, in what has almost become a fortress. Mr. Fox is angry, and wants his head on a silver platter. And the trees are everywhere now. One of them has even invaded the casino. And the woodcutters aren’t doing shit. And you are dreaming about them. And Fux is angry, and wants thier branches on a silver platter.

You remeber Knife Eater, right? He is pissed off, for some reason, and he is coming to Jackpot City, and he’s gonna bring trouble with him. You set up your booth, and people are starting to notice you. This girl, Sunshine, are spending alot of time around you. She’s Spectors girl, but she’s probably getting bored. Maybe it’s a big sister thingy, or maybe it’s a lesbo thingy, but you given her an awesume tatoo. And Ape, The Nurse’s helper, is crazy about you. Whenever you two spend time together, or he is stalking you is up to you. Anyways you made a bit of money already (add 1-barter to your sheet), and made a name for yourself. And roll +hot;

On a 10+, choose 3.

On a 7-9, choose 2.

And as usaual, don’t fucking miss.

- Somehow Knife Eater havn’t arrived yet. Maybe you send out some false informations? Maybe you are just lucky?

- You gotten a new admirer. Name anyone, and they are into you. If it’s a PC, ask them first.

- You have done something about that damn forest. Like, chopping down some trees, or maybe fighting it in The Malstrom. Or even better, something with fire.

- You have been creative and artsy, and earned 2-barter.

xxx, your MC.

Referat____________________________________________________

Zimmer har været forfatter denne gang, og som sædvanlig er jeg redaktør.

“Siden sidst har skoven fået godt fast i byen. Der skyder træer op i Jackpot City og der løber vilde hunde rundt.

The Nurse har haft lidt problemer med en besværlig kunde, Jake the Snake. Dette bliver håndteret ved at bedøve ham og spænde ham til briksen, da han kommer ind for at få lukket et sår. Han slipper dog løs, hvilket resultere i en gidselsitutation da han barikaderer sig i Shunshines hus. Mr. Fux’s vagter er klar til at håndtere situationen med en håndgranat, men Specter får stoppet det og sniger sig ind og befrier Sunshine. Straks efter saver Playboys motorsav gennem både væg og Jake the Snake, så han bliver fordelt ud over det meste af Sunshines hus.

Playboy og Specter prøver at udspørge Leadhead, den officielle nye leder af byens bande, da de mener Snow stadigvæk står bag. Leadhead er ikke så samarbejdsvillig og så de må gå tomhændede der fra.

Der er en bred enighed om at skoven er blevet for stor. Playboy kan mærke et stort træ i skoven der kalder på ham, men han er bange for at Mr. Easter ikke vil lade ham komme ud igen hvis han går ind. I stedet for prøver han at åbne hans hjerne for at lokalisere det. Det lykkedes og han prøver at save i det, men hver gang han skader det, skader han også sig selv. Det ender med at træet fanger ham i sine rødder.

Specter og The Nurse stoler ikke Playboy når det gælder skoven, så medens Playboy bliver fanget i malstrømmen er de på vej ind i skoven. Inden da har The Nurse fremstillet en stor mængde plantegift og Specter har monteret en giftkanon på taget af hans truck. Inde midt i skoven finder de en enormt træ, der kun kan være hjertet af skoven. Der bliver dog holdt igen med giften da de ser en kanin hænge i træet.

Specter går ind i malstrømmen, der her ude er meget uvandt for ham. Hvor alt normalt er reprensenteret af maskiner så er der nu dyr og planter over det hele. Han ser også Playboy som sidder fast mellem røderne på det store træ. Spector knækker rødderne der holder Playboy, med stor smerte for Playboy til følge, men han slipper dog ud. Da Specter selv vil ud igen bliver han bidt af en kanin. Spector knækker nakken på den og retunere til virkeligheden. Så snart han er ude bliver træet dækket i gift og hele skoven begynder straks at vidsne væk.

Om aftenen har playboy en kamp, men inden han går på scenen sætter han ild til sit værelse der ligger under scenen. Der opstår stor forvirring da Mr. Easter er væk og Playboys bange ansigt er synligt. Playboy går hurtigt i gulvet men samtidig har flammerne fået godt fast i både scenen og tribunerne. Playboy brænder op til lyden at panisk skrig fra publikum der desperat prøver at komme væk fra ildhavet.

Da Leadhead er kommet til skade under turmulterne, udnytter The Nurse chancen til at få lidt info. Leadhead bliver drugged og i hans tåger lyder det som om Snow planlægger et angreb i mens Mr. Fux er væk fra byen. The Nurse og Specter aftaler med Mr. Fux at de tager ud og promovere, så Mr. Fux kan holde byen imens.

Inden de tager til Hell’s Kitchen for at promovere, går turen til The City for at loote. Specter køre sin bil ind i et storcenter her finder de lidt vare de kan sælge i Hell’s Kitchen og The Nurse finder et meget interessant billede der fanger opmærksomheden så meget at hun ikke ser overfaldet før det er for sent. Det bliver en hård kamp og de når kun lige akkurart der fra med livet i behold.

Specter og The Nurse kører tager Sunshine og Midnight med til Hell’s Kitchen og lægger livet i Jackpot City bag sig. Spector og Sunshine får sig et lille hus i udkanten af byen. The Nurse finder en sikker plads i byen som læge.”

Til sidst____________________________________________________

R.I.P: Always Lizard. Mary. Bishop. Jake the Snake. The Jew. Playboy. Mr. Easter. Og en del unnamed dudes.

Det var ikke så mange igen. Tror der røg en del flere i Hell’s Kitchen kampagnen.

Memorable Quotes (som jeg husker dem lige nu):

“Jeg seizer hendes fisse by force.” – Playboy, lige inden Mary døde og blev voldtaget.

“Jeg så godt hvad den ovn gjorde med den blender. Jeg ved godt hvad der forgår!” – Spector, der ser mennesker som maskiner i Malstrømmen.

“Skal der være det der sorte stads i den sprøjte?”, “Den er fin, tag du bare den.” Playboy og The Nurse imellem, lige inde Playboy blev infected.

“Jeg seizer hans bukser by force.” – Playboy lige inden han “vandt” over Bishop.

Lots of love to all of you out there, your MC.

3:16 er sat i fremtiden. Jorden, eller Terra, er blevet et paradisisk sted, hvor folk ikke arbejder mere, ikke sulter, ikke slås og generelt lever evigt. Men det er kedeligt, og hvis ikke man har lyst til at tage en tur i en selvmordsbås (en lille intertekstualitet til Futurama?), så er det altid muligt at tilslutte sig flåden. Spillet omhandler marinerne fra den 16. brigade i den 3. armé.

Terra har besluttet at udrydde alt andet liv i universet, for at sikre intet på noget tidspunkt kommer til at blive en trussel. Karaktererne kæmper sig igennem en masse planeter med forskellige livsformer, og slår alt ihjel. Igennem flashbacks lærer vi mere om dem at kende, og som de stiger i rang ændre spillet sig fra at handle om de specifikke missioner, og til officerslivet og intrigerne deromkring. En del af spillets tematik er hadet til Terra, og tanken er at marinerne kommer til at hade Terra mere og mere, som de slår alt liv i universet ihjel. Måske ender det med de tager hjemad for at rydde op?

Det virker som en simpelt og ret fedt spil. Jeg ved ikke om vi holder 20 sessions som bogen nævner, men mon ikke man kan få noget ud af det før det. Jeg glæder mig i hvert fald til at møde nye spændende rumvæsner, og slå dem alle sammen ihjel. Og jeg skal nok skrive om det.

Læs Morten Greis’ anmeldelse her.

MC Moves_______________________________________________________

Når spillerne laver moves så ruller de terningerne. Generelt er spillets fokus på spillerne, og det er meget dem der bestemmer hvad spillet kommer til at handle om. Men hvis de ikke tager sig af MCens threats, kan det hurtigt gå galt for dem. Men MCen har også nogle moves. De involvere ikke terninger, men er mere en inspirationskilde over ting man kan gøre når spiller fejler et rul, ikke reagere på en truende situation eller når man har lyst til at de skal presses lidt. Ud over inspiration, så er det også guidelines til hvad man må, og hvad man ikke må. F.eks. så har jeg et move der hedder inflict harm (as established). Det udtrykker jo at jeg bliver nødt til først at gøre det klart for spillerne hvad de bliver truet med. Det nytter ikke noget de bare bliver mejet ned af en maskingevær, når de ikke var klar over der var en maskingevær til stede.

MC moves er ikke andet end en lang liste af stikord, såsom seperate them, turn thier move back on them eller take away thier stuff. Bogen har eksempler på alle disse basis moves, så man forstår hvad Vincent mener. Ud over den generelle liste, så har hver threat type også en række moves. F.eks. så har Warlords attack someone suddenly, directly and very hard, hvorimod en Grotesque har display the contents of its heart, og et Landscape kan present a guardian eller offer a guide. De threat specifikke moves har ikke eksempler, og det er ærgerligt, ikke mindst fordi de andre eksempler er ret fede at læse, og giver generelt et godt input til hvordan Apocalypse World kører i praksis.

Jeg syntes MC moves er ret fede. Det er ikke fordi de er specielt begrænsende. Jeg glemmer tit at kigge på listen, men når jeg kigger tilbage har jeg næsten altid lavet en form for et MC move. Omvendt så kan jeg nemt finde inspiration til noget, hvis jeg lige står og er blank i situationen. Og så er det fedt at de ikke alle sammen er onde. Min spillere var meget pressede i sidste session, og så kun jeg bruge mit move til at “provide another way”, i stedet for at de endnu engang skulle straffes for at slå dårligt.

MC moves er ikke struktur eller regler. Det er et værktøj. Det skal man lige vende sig til.

Referat_________________________________________________________

Denne gang skrevet af Caft. Jeg får i øvrigt mine spillere til at skrive referat ved at give dem et advancement når de gør det. Jeg har som sædvanlig rettet lidt, og tilføjet lidt.

“Playboy, The Nurse og Spector er stadig ude ved Red Mountain Airbase. Spector har brugt hele natten på at reparere de skader gruppen har forvoldt, samt fikse nogle robotter tilbage til fuld funktionsdygtighed.

PRINCESS står ved sit ord og tillader gruppen at tage den overskydende generator med. Gruppen skynder sig at tage af sted mod Jackpot City – inden der går mere galt!

På vej tilbage til Jackpot city er playboy sit sædvanlige overvågne selv, og gruppen kører lige i et bagholdsangreb af en større gruppe af Mother Superior’s bodysnatchers. Playboy bliver skudt og falder af trucken. The Nurse, der tydeligvis ikke er vant til at håndtere denne slags mennesker prøver at forhandle med de koldblodige mordere. Det kan kun ende galt, men Spector benytter sig af muligheden og får kørt sin nye minigun i stilling og mejer en håndfuld af Bodysnatchersne ned, og tvinger de andre til at søge dækning. I mellemtiden er Playboy kommet på benene igen, og går i gang med det han gør bedst – lave mennesker om til små klatter blod, hjernemasse og pulveriserede knogler. Spector hopper ud af trucken og bliver nærmest med det samme skudt af den sidste Bodysnatcher der har gemt sig fra Playboy. Heldigvis er The Nurse klar med sin shotgun, og får ramt den usle bandit. Mens Spector bliver vækket laver Playboy et trofæ – en halskæde bestående at ører fra alle de Bodysnatchers hvis hoveder stadig er nogenlunde intakte. Herefter humper gruppen tilbage til Jackpot City.

Da gruppen ankommer til Jackpot City tager de over for at aflevere den dyrt anskaffede generator og få et skud stoffer i The Nurses klinik. Inde på kasinoet møder de Midnight, en af Playboys veninder fra gamle dage, der er ankommet til byen. Midnight er en punker pige med pircinger og flotte tatoveringer fordelt mere eller mindre over hele kroppen. Hun siger selv hun er tatovør og performance artist og nok vil blive i byen et par dage alt efter hvor godt business er. Hun fortæller også hun skal performe samme aften, og vi da alle er inviterede.

Midnights forestilling viser sig at involvere kødkroge, wires og spil. Hun hooker sig selv op til et torvværk i loftet, og svæver rundt i luften som et kunstværk af smerte og skønhed. Hun har også brugt sin eksotiske snilde til at lokke Bishop med til en ‘tovtræknings-konkurrence’ hvor tovet spændes fast til kroppen med kroge, i stedet for at holdes i hånden. Midnight er rutineret, og snyder selvfølgelig. Da hun hooker Bishop og sætter hun krogene lige under hans brystmuskler, så han hurtigt taber konkurrence. Alle der ser forestillingen bliver meget facineret af Midnights kunsterriske ever, og især The Nurse er meget imponeret.

Mens dette står på har Spector fået lavet sin bombe færdig, og han ser sit snit til at få den smidt på Bishops bil mens Bishop og de fleste af hans mænd er inde og se Midnights show. Det går overreskende godt, og mens de tilbageværende vagter kigger den forkerte vej smutter Spector og og installerer bomben under kølerhjælmen i Bishops limosine.

Efter showet snakker Midnight og Playboy om hendes tatovering, og Playboy beslutter han da også skal have en! The Nurse indviger i at låne hendes klinik ud, og her får Playboy lavet en stor tatovering af at et træ, hvor trækronen nærmest er levende. Det er efterhånden tydeligt at playboy er besat at den onde skov. The Nurse to assistenter følger med når Midnight tatoverer, og skal pludselig også begge have tatoveringer.

The Nurse er efterhånden blevet helt optaget af Midnights kunsteriske evner, og de aftales at de skal mødes til en one-on-one session med mere kunst senere på aftenen. Dette udvikler sig til en hed aften mellem de to, med lige dele smerte og lidenskab.

Et par dage efter har Playboy fået overtalt mr Fux til at betale for en operation af hans hoved, da han efterhånden har fået rigtig mange alvorlige sår i de kampe han har været i.

The Nurse er på dette tidspunkt godt klar over de begge er blevet inficeret med Mutantsyge, og hun beslutter at benytte lejligheden til at dissikere Playboy lidt, for at finde en modgift til denne sygdom.

Skoven er begyndt at komme ind i byen. Playboy støder på en underlig mand, der helt udslutet kommer ind i byen, og snakker om skoven, og om at de er venner. Playboy har plantet lidt frø inde i byen, og der er efterhånden en del træer i Jackpot City. Der er ikke rigtig nogen der gør noget ved det, men folk er lidt utrygge ved situationen.

Sessionen slutter af med det skønne syn af Bishop der springer i luften sammen med hans limosine, hans truck og de fleste af hans mænd. På bomben har Spector sørget for at der står Snow, for at slå to med et smæk”

Spillerne har nu fået elimineret 1 threath nemlig Bishop. Men The Red Forest er ved at være godt fremme i skoene, og jeg har på fornemmelse at de bliver nødt til at gøre noget ved den i næste session. Og det bliver spændende at se om Playboy er i stand til at befri sig selv for den magt skoven har over ham.

Preview of Cracked

Aura is looking out. The African woman is still down there. She is picked up by a car, but is quickly back on the street again. Then a guy with a crew-cut comes up to her, gesturing threatening at her until she gives him a wad of dollar bills.

On that same evening, Aura takes the journey through the cracks. She arrives at The Slave Trader’s Palace with her sword held high. The first soldier doesn’t even have time to draw his weapon before his head hits the ground and his body is left lifeless behind. The 999 other soldiers turn to face her, and Aura smiles while a drop of blood falls from the edge of her sword. On her headset she calls the B-52 in which her friends are ready with the bombs.

The next morning the African woman is a free human being in a free world. Aura awakes screaming. In the nightmare her parents don’t remember her name.

In Cracked you solve real world problems  by fighting fantastic battles in worlds on the other side of the cracks. You will play in a vast variety of settings and genres. As the characters ventures further into other realities, they will become more and more distanced from their normal lives. Their most precious memories could be lost in the battle against injustice and evil.

In Cracked, the story isn’t created before you play, but during play. A fixed setting and creative restrains will help you set scenes and create a shared story. But sometimes the rules will decitate which scenes will be played out.

Game time: About four hours.

Number of players: One game master, and three to five players.

Player type: You like that the story is in focus, you want to help make the scenes awesome, and you can change between over-the-top action and gloomy decay.

Game master type: You want to inspire and encourage the players to make awesome stories. You possess the broad overview, you share the spotlight, and you are happy to leave the players with the minor characters and the descriptions of the scenes.

Briefly about the writer: During the day Asbjørn Olsen lives in Albertslund and eats garbage. During the night he is a superhero who cures cancer and fights Nazis.

Opdateret den 29/12/11. Med stor hjælp fra Niels Ladefoged Rasmussen.

Foromtale til Cracked

Aura kigger ud. Den afrikanske kvinde står stadig dernede. Hun bliver samlet op af en bil, men hun er hurtigt tilbage på gadehjørnet. Nu kommer en karseklippet mand over til hende. Han gestikulerer truende, og hun giver ham lydigt et bundt pengesedler.

Samme aften tager Aura rejsen igennem sprækkerne. Hun ankommer til Slavehandlerens Palads, med sit sværd trukket. Inden den først soldat trækker sit våben, rammer hans hoved jorden, og kroppen står livløs tilbage. De 999 andre soldater vender sig imod hende, og Aura smiler imens en bloddråbe falder fra sværdets klinge. Med headsettet kalder hun B-52′eren, hvor hendes venner sidder klar med bomberne.

Den næste morgen er den afrikanske kvinde et frit menneske i en fri verden. Aura vågner skrigende. I mareridtet kunne hendes forældre ikke huske hendes navn.

I Cracked løser du virkelighedens problemer ved at udkæmpe fantastiske kampe i verdenerne, som findes på den anden side af sprækkerne. Du får mulighed for at spille i et bredt udvalg af omgivelser og genrer. Efterhånden som karaktererne bevæger sig længere ind i andre virkeligheder, bliver de mere og mere distancerede fra deres normale liv. Deres mest dyrebare minder kan blive tabt i kampen mod uretfærdighed og ondskab.

I Cracked skabes historien mens du spiller, ikke før du spiller. Et system med faste rammer og kreative benspænd hjælper jer til at skabe en fælles fortælling, men til tider bestemmer systemet også hvilke scener der skal udspilles.

Spilletid: Scenariet tager omkring 4 timer.

Antal deltagere: 1 spilleder og fra 3 til 5 spillere.

Spillertype: Du kan lide at fortællingen er i centrum, du vil gerne være med til at gøre scenerne seje, og du kan veksle imellem over-the-top action og melankolsk forfald.

Spilledertype: Du har lyst til at inspirere og opmuntre spillerne til at lave fede fortællinger. Du har det store, forkromede overblik, du deler scenelyset ud, og du overlader gerne bipersoner og scenebeskrivelser til spillerne.

Kort om forfatteren: Om dagen bor Asbjørn Olsen i Albertslund og lever af skrald. Om natten er han en superhelt, der kurerer kræft og skyder nazister.