[Hell’s Kitchen] 3

Love letters_________________________________________________

Denne session started vi med et fantastisk værktøj som Master of Ceremonies har til sin rådighed i AW, nemlig Love Letters. Hver spiller modtager et lille brev der forklarer lidt om hvad der er sket siden sidst, og så indeholder det en rul der giver spilleren overblik over hvad der er galt. F.eks. stod der i mit at forretningen går dårligt, og jeg skulle rulle+hot. Alt efter hvad jeg slog skulle jeg vælge nogle muligheder, blandt andet; Det hele sejler, Been sender nogle mænd for at hente halvdelen af alle dine piger. Jeg slog godt og valgte den overstående mulighed, da jeg kun skulle vælge en. Love letters fungere ret godt, og det er en anderledes og sjov måde at håndterer “der er sket noget siden sidst” på.

Anne har også brugt love letters.

Selve spilgangen_____________________________________________

For at få råd til The Meat Market har Grave lånt penge af Been. Been er en lille bogholder type, men han har en veludrustet bande.

Det første der sker er at Beens folk kommer ind på The Meat Market, og fortæller Grave han skal finde sine damer frem, og så napper de halvdelen. Grave er en kradsbørstig satan, og han er træt af at andre prøver tage hans ting (selvom han ikke har betalt sit lån af), så han byder en af bøllerne på en drink. En klassiker, nemlig en af dem med gift i. Så går det ellers amok inde i The Meat Market, og Snow og Grave rydder op i de veludstyrede bøller, og Grave mister en fod og Sno får en granatkaster. Det er ikke så underligt det går dårligt for The Meat Market, der har næsten ikke gået en dg uden mord og vold.

I mellemtiden er Rose blevet lænket fast inde i The Love Shack i Hooligans base. Hooligans er den gruppe af bøller som Snow gjorde sig uvenner med i den første session. Fluffy er taget herover for at starte noget ballade, og muligvis få Rose fri. Balladen kommer helt af sig selv, og kort tid efter kører Fluffy igennem væggen til The Meat Market, efterfulgt af næsten hele Hooligan banden. Mere action og vold leder til at næsten hele Hooligan banden er væk, sammen med en træt Grave der humper væk fra et brændende Meat Market. Rose slipper fri, og vælger at tage over imod Lamprey.

Snow har mistet sin granatkaster i kampens hede, og får lov at låne Fluffys. Da strabadserne er overstået er der lidt uenighed om hvor langt dette lån strakte sig, og det ænder i kamp imellem de to. Det hele ender med at Fluffy bliver slået ihjel. Vi har den første karakterdød, og det er spiller imod spiller. Jeg ved ikke om vi er for grove imod hinanden, men jeg har ikke noget problem med vi går hårdt til hinanden i gruppen, men det er nok noget vi skal have en afklaring på inden næsten gang det sker. Det var sjovt at se hvordan Uffe slet ikke vant til karakterdød og blev helt “nervøs”, imens jeg selv tænkte at det var på tide nogle døde.

Grave halter over imod Lamprey for at få hjælp. Han indgår en aftale om at starte forretning fra kælderen i Lampreys bygning, hvorimod Lamprey skal have størstedelen af profitten. Efter dette er på plads var der også noget med et stort åbent kødsår der skulle løses, og Grave bliver sendt ned til Rose. Rose er ramt hårdt af den røde syge, og han har svært ved at se hvad han laver. Grave vælger nu alligevel, efter lidt diskussion med Lampreys mænd, at lade Rose tage sig af problemet. Grave smider kniven på gulvet inden de går i gang. Det ender med at Grave får det meget bedre, men er bevidstløs den næste uge. I denne periode går Rose til den, og Grave bliver smittet med den røde syge, der jo også er en STD.

Her ville være et fint sted at stoppe, men vi har dog stadigvæk 2 timer tilbage, så vi vælger at tage en ekstra session, bare uden prep. Der kommer en ny karakter på banen, og det er Smith. Han er Brainer, en karakter der er i tæt kontakt med malstrømmen, og kan påvirke folks hjerner. Han er troldmanden i AW. Han bliver introduceret igennem et besøg hos Grave’s nye sted, den røde labyrint. Han er blevet lidt forelsket i et billed som Grave har hængende, og han vil gerne købe det. Han prøver at løse problemet med Graves gæld til Been, og prøver at trænge ind i hjerne på en af Beens vagter, men uden anden effekt end at give dem en forfærdelig hovedpine.

Grave er begyndt på en selvransagelse, og i en drøm hvor han er i kontakt med malstrømmen får han hint til at tage over til Gams. Han ved ikke hvad han skal, men han tager derover med et åbent sind. Han nyder maden der er ude fra skoven, og han beslutter sig for at tage ud i skoven og kigge sig omkring. Han har droppet alle våben, men tager nu alligevel en tranquilizer med, som hans “buttom bitch” Saffron skaffer til ham. Han ender med at fare vild derude og finde nogle spændende blomster, samt få flere oplevelser der minder ham om malstrømmen.

I labyrinten prøver Rose at arbejde videre med en kur, og han får fat i den inficere Toyota som Snow kommer med, fordi han vil have hende heldbredt. Snow er blevet vild med Toyotas lillesøster Sunshine, som blev reddet fra Lamprey for efterhånden længe siden. Rose vælger dog at skille Toyota ad, for at arbejde på en kur. Det finder Snow selvfølgelig ud af, og da Rose er omgivet af vagter, kan han ikke slå Rose ihjel (han fejler sit rul). Vi var meget tæt på anden karakterdød, men Rose har også været enormt selvdestruktiv. I øvrigt lægger det også op til ballade imellem Snow og Smith, da Sunshine tydeligvis kan lide at spille dem ud imod hinanden, og gøre Snow jaloux.

Opsummering____________________________________________________

Vi startede ud med masser af action, men efter at Fluffy døde og The Meat Market røg, så prøver vi at gearer lidt ned. Vi har efterhånden fået koblet skoven sammen med malstrømmen, og det gør malstrømmen mere håndgribelig. Så har vi fået lavet et nyt sted til Grave, og det virker lidt mere under kontrol med Lampreys mænd overalt. Vi har måske også fundet en kur imod den røde syge, som er begyndt at trænge sig på hos både Rose, Snow og nu også Grave.

I AW kan man bygge et move op på flere forskellige måder, rent sprogligt. I mit Love Letters stod der “Du lader det hele sejle, og Beens folk kommer.”, men man kan som MC også vende det hele på hoved, og skriver “Du lader ikke det hele sejle, og Beens folk kommer ikke.” Personligt så fortrækker jeg denne løsning, som Uffe også har brugt til andre ting. Når der lige pludselig er 5 af disse sætninger, så ser det hele meget sort ud, specielt hvis man slår dårligt og kun må fjerne 1 af dem. Jeg syntes det underbygger den utilstrækkelighed som AW er gennemsyret af, og så hænger det godt sammen fordi jeg tager et valg, og det repræsenterets sammen med noget min karakter har gjort, aktivt. Jeg vælger at have håndteret et problem, i stedet for jeg vælger et problem jeg ikke har håndteret. Se eventuelt Annes brev til Fluffy og Line. Jeg elsker sætningen “Det der insektbid du fik? Det er ikke noget.”

Dette indlæg blev udgivet i Rollespil og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til [Hell’s Kitchen] 3

  1. troelsken siger:

    Hold da op hvor I går til makronerne! Efter tre spilgange (3. er endnu ikke kommet på nettet) har vi slået rimelig fast, at vores spilpersoner er hinandens allierede. Ikke uden gnidninger og komplikationer, men fornemmelsen er at hvis vi ikke holder sådan nogenlunde sammen mod den hårde, hårde verden, vil vi være utterly fucked i løbet af ret kort tid.

    Vi har BTW haft en Fluffy nærdødsoplevelse, men vi har stadig vores Fluffy…

    • Bare glæd dig til jeg får skrevet om fjerde spilgang, hvor Snow får fat i Rose… Vi spiller ret meget pvp, og vi snakkede om det sidst, og der var ikke nogen der havde et problem med det, så det bliver vi nok ved med. Og det gør at vi er utterly fucked hele tiden. Vi er konstant på 6-10 i skade, og flere af os er blevet crippled eller lignende.

  2. Pingback: Sommerindkøb « Reservoir Elves

Skriv et svar til troelsken Annuller svar