[Eksil fra verden] Flere tanker

Lad os lige få lidt mere på bordet. Nu begynder scenariet virkelig at forme sig inde i hovedet på mig.

For det første komme mit scenarie til at handle om destruktiv ensomhed. En skadelig ensomhed. Fordi jeg er bange for ensomheden. Og hvis spillerne kæmper imod ensomheden, kan spillet få en positiv slutning, men hvis de bliver fanget i ensomheden bliver alting meget mørkt.

Min inspiration er klart The Road, Last Man on Earth/Omega Man/I Am Legend, Antony and the Johnsons musik, Lad Verden Brænde (selvfølgelig) og sikkert meget mere. Og så min muse, Nille Kristine Magnusson, som blandt andet gav idéen til skyggen der sparker vildt meget røv. Lyset tror jeg også jeg har stødt på i et fortælle scenarie, som jeg ikke kan huske hvad hedder.

Selve scenariet kommer til at forgå igennem 2 historier, hvor man skifter fra scene til scene. Der vil være 4 scener med A i storbyen. Det bliver fortællespil, hvor hver deltager (3 spiller og 1 spilleder, jeg har droppet lommelygten) fortæller en sekvens. Der er 2 regler til disse sekvenser; A må ikke have positiv kontakt til et andet menneske og det er altid mørkt. De regler må brydes i sidste sekvens, hvis spillerne “vinder” scenariet og bryder ensomhedens lænker.
Der vil være 3 scener i den solløse verden. I disse scener spiller man karakterspil, og temaerne er frygt, angst, mørke, ensomhed og alt det jazz. Jeg forstiller mig en scene hvor karaktererne kommer forbi et supermarked, men de hører en lyd derinde fra, ser en skygge, og skal overvejer om de tør at gå derind. Den sidste scene skal være hvor de ser en person helt tydeligt. Og de skal vælge om de vil stikke af eller går imod ham. Og de “vinder” hvis de går imod ham. Men måske for en pris? Noget i stil med han stikker A ned og de mister alt hvad de har, men tilgengæld må de lave den anden historie positiv. Eller skal det stå uvist hen. Det er jeg ikke helt sikker på.

Og så skal der være en “mekanik” med et stearinlys der kan tændes. Det er vist nok noget der også bliver brugt i Polaris? I dette her spil er tanken at man kan tænde et stearinlys, og udspille noget positivt, noget med glæde, noget hvor karaktererne hygger sammen. Måske tænker tilbage. Stearinlyset er både i fiktionen og i spillokalet. Det skal bare vare en 5 minutter eller noget, men det er et tegn på håb og glæde.

Der er ikke længere en lommelygte blandt karaktererne. Skyggen repræsenterede lidt det sammen, og skygge var sejere. Jeg har besluttet at spillederen spiller A, og de 3 spillere spiller henholdsvis Den hvide kat, Skyggen der er væk og Ensomheden selv. Jeg tror i høj grad spillederen og spillerne har ens vilkår i scenariet, så der nok mere er tale om en spilformidler. Altså en der har læst scenariet, men ellers deltager på nogle lunde lige fod.

Den hvide kat er ønsket om at blive elsket og ønsket om at være sammen med andre. Selvom den stadigvæk er egenrådig og arrogant. Katten er ked af A ikke kæler mere. Og at verden ikke er så nem mere. Og så er katten muligvis ved at indse den har brug for andre. Muligvis, men den er overhovedet ikke glad for det. Jeg ser den som et element der tækker A imod et social liv, men jeg syntes det skal være meget åbent for spilleren hvordan katten reagere i spil. Det gælder for alle karaktererne.

Skyggen er A’s mørke side. Skyggen kan ikke lide A, men de er bundet sammen, og skyggen må leve med det. Den manipulere og snyder for at få sin vilje, og den ved mere om A, end A selv. Skyggen er deprimeret fordi den er blevet druknet. Der er kun skygge nu, og den er ikke længere speciel. A kæmper ikke imod længere. Den har vundet, og det er en bittersød sejr. Mest bare bitter. Skyggen er den karakter der savner solen allermest.

Ensomheden selv benægter sin skyld. Den mener det er menneskerne selv der er skyld i deres ensomhed. Og den ser også sig selv som en beskytter. Imod alt det farlige ude i verden. Imod svigt og ondskab, som kommer fra andre. Men skyggen ved godt det er løgn, den vil bare ikke have A finder ud af det. For det første fordi den tror den forsvinder, hvis A ikke er ensom længere. For det andet fordi den er bange for at indse sandheden. Ensomheden handler om angst og om skyld. Og den er meget destruktiv. Jeg ved ikke om den kan tage form, besætte forskellige ting (ikke mennesker), eller om den bare er en stemme der er der. Eller om den har en fast form. Jeg tror det er op til spilleren.

Dette indlæg blev udgivet i Rollespil og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s