Vildspor

I mit forsøg på at køre Fusions kampagne, et system til den og generelt at re-designe den så den passer til min og min gruppens spilstil, prøver jeg at få nogle tanker ned omkring hvad efterforskning i rollespil er for en størrelse.

Denne omgang vil jeg lige hurtigt kigge på vildspor. Altså ledetråde der fører spillerne hen til steder i fiktionen som ikke hjælper dem med at løse gåden/mysteriet/sagen. Jeg vil gerne finde ud af om det er et element jeg vil have med i min kampagne, og i så fald i hvor stort omfang.

Hvis man gerne vil have spillerne (ikke karaktererne) skal løse en gåde i løbet af spillet, så bliver man på en eller anden måde nødt til at sætte nogle benspænd op for dem. En del af det er sparsom information som spillerne skal forbinde og analysere for at forstår. En anden del kan være meget store mængder af information, hvor spillerne kun skal bruge ganske lidt af det (som vistnok er hoved tanken i scenariet Tempo), for at komme videre i sagen. Når man giver spillerne store mængder af information, hvor noget af det ikke kan bruges direkte til at løse sagen, så kan man vælge at lade disse spor fører til nye scener. Det er det jeg ser som et vildspor, altså hvis disse nye scener ikke hjælper spillerne videre i mysteriet på nogen måde.

Ulempen ved vildspor er vel de grundlægende set skifter spillets fokus over på noget som ikke er en del af den grundlægende udfordring i spillet, nemlig at løse mysteriet. Og det godt kan føles som at dreje ned af en blind vej, hvorefter man skal dreje om og køre tilbage igen. Man skal også være opmærksom på at de i sig selv er en form for nederlag, og for mange af dem kan måske give en negativ oplevelse, hvis alle ikke er indforstået med det er en del af spillet præmis. Og så skal man sørge for at gøre dem interessante, og ikke bare lade dem være lange samtaler der ikke fører til noget, som de muligvis kan have en tendens til? Og sikkert mere?

Fordelen er vel at det giver spillerne en følelse af at der er noget udfordring i scenariet, og det bliver i større grad en kamp før man kan vinde, og derigennem en større sense of achivement hvis det endelige lykkedes at løse mysteriet. Måske kan det også bruges til at give en pause fra mysteriet og i stedet fokusere på andre dele af settingen, som specielt kan være rart i en kampagne. Og så er det en oplagt mulighed til at introducere elementer som kan komme igen senere i spillet, men som nu ikke giver mening. Og sikkert mere?

Til det jeg vil spille er det vigtigt at der er en gåde spillerne skal løse. Et puslespil de skal prøver at få til at gå op. Derfor er det vigtigt at det ikke bare bliver en fortælling, men at der er noget arbejde for spillerne at komme i gang med. Om vildspor skal være en del af det arbejde er jeg i tvivl om, men jeg hælder umiddelbart til at bruge dem. De giver en mere levende verden, som er noget jeg nyder meget i kampagnespil. Tror jeg nok.

Hvad syntes du? Er vildspor spild af fornuftigt spiltid, eller er de essentielle for din investigation oplevelse?

Dette indlæg blev udgivet i Rollespil og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Vildspor

  1. Mads siger:

    Jeg synes umiddelbart vildspor lyder som en god ide. Jeg tænker det netop som en oplagt chance for at fokusere på noget andet end udforskningen. F.eks. forestiller jeg mig hvordan detektiv holdet kører mod Odense for at undersøge et spor, men det viser sig ret hurtigt at være dødt, og i stedet er fokus scenen på vejen hjem, hvor de lukker frustrationer ud og vi lærer dem lidt bedre at kende. Givent, man kan godt have sådan scener uden vildspor, men jeg tror de kan fungerer som et ret godt oplæg til det. Gratis rollespil, om man vil. Eller setting building, som du nævner. Også giver det måske også en fornemmelse af at futtoget ikke altid kører den samme vej, men sagtens kan crashes ind i skoven.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s