[The Drowned Empire] II: Fight Night

Referatet er skrevet af Elias denne gang.

Vi spiller med et custom move, “When your Hx with a character goes to +4 and you reset it to +1, have that character’s player tell you a secret about their character”. Det er et move som Vincent ville ønske var med i bogen, og det virker også rigtig godt.

Her kan du se en oversigt over de interessante mennesker i kampagnen.

I denne session blev der uddelt to hemmeligheder:

Svana ved om Acid Burn, at hendes mor var Svanas søster (Det ved Acid Burn ikke).

Svana ved om Circ at han ikke er fra byen.

Og nu til selve referatet:

Der er fortsat hunger i Hardholdet. Always’ familie er, ud over at være sultne, også løbet tør for stoffer – og Doc er ikke til at finde. Krise!

Svana har besluttet sig for at statuere et eksempel af nogle af sine fjender ved at sende dem i arenaen mod nogle af Svanas egne Chosen of Asgaard, der nok skulle kunne hugge dem ned for fode. Der er to der mangler at blive fundet: Kirk Junior der er søn af en af Svanas rivaler, Kirk (som selv er for stærk til at Svana tør binde an med ham), og Princey, en træl med sære ideer om ligebehandling og frihed og sådan noget pjat. Derfor sender Svana Miriam ud for at finde Kirk Junior.

Imens sender Circ en advarsel til Kirk om at Svana er ude efter hans søn. Derefter giver han sig til at forberede aftenens store show. Han skal blandt andet have forberedt gartneren Monk på hans rolle i aftenens show. Circ bad Monk om en kasse med Monks lækre, saftige grøntsager til at bruge som præmie til aftenens væddemål (som Kirk fik Circ til at gå med til, og som er en væsentlig årsag til Svanas vrede imod Kirk), og som betaling krævede Monk en plads i rampelyset ved aftenens show.

Always’ familie er oppe at toppes. To medlemmer skændes højlydt, og resten står rundt om og blander sig. Alle sammen er irriterede på grund af sult og mangel på stoffer. Always tager ordet og prøver at overtale dem til at gå ud og skaffe mad, men de spørger tilbage, hvorfor deres store leder ikke selv går ud og skaffer noget. Så Always drager ud for at skaffe forsyninger.

Acid Burn mistede en pram i et sammenstød med Snakes sidste gang, så hun drager til markedet ved Waterfront Park for at skaffe en ny. Her er Miriam og Kirk op at skændes. Miriam har en gruppe bevæbnede Chosen med sig, mens alle fiskerne står bag Kirk, og er klar til at kaste sig over de arrogante tilflyttere. Især en af dem, Mice, har svært ved at styre sit temperament, og er klar til at hoppe i kødet på Miriam.

Acid Burn stiller sig imellem, og prøver at rede trådene ud. Miriam vil have Kirk til at fortælle dem, hvor Kirk Junior er, men Kirk aner ikke hvor han er. Acid Burn lover begge de stridende at finde Kirk Junior og bringe ham til Svana (men lover sig selv at det først bliver efter aftenens nedslagtninger, den spændte situation imellem The Chosen og Kirks fiskere taget i betragtning). Miriam trækker sig tilbage, og Kirk udtrykker sin taknemmelighed. Han har ikke kontrol over sin søn, og synes i høj grad at sønnike har brug for en lærestreg. Kirk stikker Acid Burn en Scrimshaw.

Herefter opsøger Acid Burn både handleren, som lover hende en båd hvis hun bringer Kirk Junior til Svana.

Miriam kommer tilbage til hovedkvarteret, og rapporterer tilbage til Svana. Svana prøver at få Miriam til at hente Kirks kæreste i stedet, men det nægter Miriam. Svana stikker en pistol i ansigtet på Miriam for at få hende til det, men Miriam flår pistolen ud af hånden på Svana, og ryster på hovedet af Svana.

Så Svana må selv af sted. Men Kirks kæreste er sammen med Kirk taget over til The Warrens, og er ikke lige til at få fat på. Svana spørger også efter Princey, men han er gået under jorden.

Always tager tre af sine sønner – Truth, Hope og Sorrow – med sig hen til deres akvarium. Always tager noget af deres sidste stof, og lader sig glide ned under vandet. Profetens hjerne åbnes for malstrømmen. Always bliver trukket af en strøm hen imod The Warrens. Her blander blodet sig med vandet. Always kommer til hostende til sig selv igen, og Hope trækker sin far op af vandet. Da han er blevet tørret igen, beslutter Always sig for at drage over til The Warrens.

I The Warrens er Circ i gang med at gøre klar til aftenens show. Han har fundet et gammelt auditorium der har plads til hele byen – aftenens show er stort slået op. Always ankommer, og vil gerne vide, hvad Circ gør med sine lig. Menneskene kommer til Doc, dyrene på menuen. På vej ud spørger Always om Astrid kommer (Always skylder nemlig Doc noget rødt hår – hvilket Astrid har i rigt mål). Circ lover at sørge for at hun er der.

Svana og tre af hendes mænd er taget til The Drowning Pits for at finde Princey. Men The Drowning Pits er faldefærdigt, og for at komme ind er de nødt til at springe over et ret dybt hul. Soldaterne er ikke meget for det, men Svana presser dem til at springe. To af dem klarer det, men Eric, der er tynget af en smg, falder og braser igennem gulvet nedenunder. Et øjeblik går, imens Svana og de to tilbageværende stirrer efter Eric.

”Tja,” bemærker Svana så, ” han var åbenbart for svag.”

Acid Burn er i tvivl om, hvor hun skal finde Kirk Junior, så hun beslutter sig for at stikke hovedet under vandet for at få et spor fra malstrømmen. Her ser hun skræmmende billeder af Thorgrim, den første mand hun nogen sinde kyssede, der sammen med nogle andre af Svanas mænd slagter løs i The Warrens der i drømmen er i brand.

Forskrækket drager hun op til sit hovedkvarter for at snakke med Nero. De aftaler at holde sig ædru og klar til hvad der end måtte ske om aftenen. Nero har også set Kirk Junior – han var i The Warrens sammen med Gams. Inden Acid Burn går, spørger Nero, hvilken side Acid Burn og hendes crew er på. Acid Burn siger, at de er på stabilitetens side, og at uanset hvem der måtte vinde en eventuel konflikt, taber crewet, der lever af at handle med både The Chosen og fiskerne, plus alle de andre i byen. Kommer det til en konflikt, vil Acid Burn nok stille sig på fiskernes side – ikke mindst fordi det i høj grad lader til at være Svana der opfordrer til konflikt.

Imens bliver Svana utålmodig af at stå og vente på sine mænd i The Drowning Pits. Hun prøver at finde en anden vej ind, og finder et reb, som hun prøver at klatre op ad. En god del af vejen oppe falder hendes sabel, og hun har valget imellem at lade sig falde, eller at miste farvel til sablen. Svana falder. Vi finder ud af at Svana slapper rigtigt af efter sex med en smuk kvinde. Svana ser nu et gyldent lys, der leder hende ind i et nyt rum, hvorfra hun har adgang til resten af bygningen. Hun drager af sted for at finde sine mænd.

Her finder hun Thorgrim, der render rundt og smadrer ting. Wilfred har fået skåret halsen over af Princey. Svana køler Thorgrim ned og overvejer situationen. Hun fører dem tilbage for at finde Wilfreds lig. Her finder de et blodspor der fører igennem en dør. De går igennem døren. Pludselig får Svana øje på Princey, og skyder ham – lige i gennem Thorgrim. Thorgrim dør på stedet, og Princey er hårdt såret.

Always opsøger Camo for at få noget stof. Camo er villig til at sælge til Always. Prisen er to scrimshaw for stoffer til hele familien, og derudover skal Always sørge for eskorte til gemmestedet. Der er bare et lille problem: stofferne er gemt på det der nu er Snakes’ territorium, og de ville skulle forbi ti bandemedlemmer med Assault Rifles. Det er Always’ familie ikke just udrustet til at gå op imod.

Circ vil også gerne vide hvor Kirk Junior er, og bruger sine kontakter til at prøve at finde ham. Han finder ud af at han er i ballade og gemmer sig. Han kan nås igennem Gams, som er hans kæreste. Og vi kan nok snart forvente, at han dukker frem fra sit gemmested. Acid Burn dukker op og spørger efter Gams. Circ presser hende lidt, og hun fortæller hvorfor hun skal have fat i Gams: for at nå til Kirk Junior. Circ og Acid Burn aftaler at holde Kirk Junior væk fra aftenens show, men at sørge for at han dukker op bagefter.

Svana vil til gengæld gerne have Kirk Junior fundet inden showet. Derfor opsøger hun Acid Burn, og finder hende, lige som hun og Circ er færdige med deres aftale. Svana lover Acid Burn en ny båd, hvis hun finder Kirk Junior inden showet – men Acid Burn får jo allerede en båd, hvis hun finder Kirk Junior.

Endelig bliver det aften, og tid til showet. Auditoriet er fyldt godt op. Der er især mange Chosen of Asgaard blandt tilskuerne, hvilket til gengæld har fået trællene til at holde sig væk. Circ åbner showet med at sleske for Svana og hendes mænd. Aftenens show skal vise hendes retfærdighed, og så videre. Så introducerer han Carl og Monk, der står i den ene side af arenaen. Herefter følger præsentationen af præmien, som Gams holder frem for masserne, der savler over godterne.

Endelig kommer Monk og Carls modstandere ind. Princey er hårdt medtaget, og kan knapt gå. De fire andre trælle i arenaen er friske, men deres eneste bevæbning er net. Stemningen er trykket – folk havde regnet med at se en ærlig kamp, ikke en nedslagtning af fem trælle. Samtidig er nogle af The Chosen godt fulde allerede, og laver ballade.

Carl hugger hurtigt den første mand ned. Nogle klapper – især Chosen – men spændingen er ikke just stor. Den næste forsøger at flygte, men bliver hurtigt kastet ind i ringen igen. Nu kommer Princey til sig selv. Han rejser sig op, og begynder højlydt at klage over, hvad der foregår. Kan det virkelig være meningen at folk bare skal se på at trælle bliver slagtet?

Carl gør klar til at hugge Princey ned for at få ham til at holde mund. Men før han når det, griber Monk fast i hans arm, og forhindrer ham i at hugge. Svana trækker sin pistol og prøver at skyde Princey, men han springer i dækning. Nu bryder helvede løs. Folk begynder at rende forvildede rundt, mens nogle af The Chosen øjner chancen for et godt slagsmål. Inde i ringen knækker Monk nakken på Carl.

Circ samler sin bande for at smide folk ud. Han får hjælp af Acid Burn og Nero, og af Svana, der prøver at berolige sine folk. Desværre har Ralf og Ulf øjnet chancen for et slagsmål, og har ikke i sinde at gå lige når det er ved at blive sjovt. Ulf trækker sin pistol, og Circ skyder ham før han kan nå at gøre noget. Ralf bliver pludselig bange for Circ, og flygter.

Da støvet har lagt sig, er Monk forsvundet. Auditoriet ligger i ruiner. Nogen har slået Gams ihjel og er løbet med præmien. I et siderum opdager Always Princey, der er gået i gang med at spise nogle af de døde. Pludselig ser Always, at Svana kigger. Han tager sit segl og skærer halsen over på Princey. Svana nikker godkendende.

Da Circ står lidt afsides, kommer Monk frem fra skyggerne. ”Det var lidt af et show, hva’? Hvis du nogensinde får brug for noget, siger du bare til.” Monk forsvinder, mens Circ overvejer andre former for underholdning, man kan bruge en stor fyr som Monk til…

På vej hjem hører Svana flere i mængden omtale Monk som en rigtig folkehelt. The Chosen, derimod, vil have hævn!

R.I.P. Eric, Wilfred, Thorgrim, Carl, Ulf, Princey, Gams og 7 ukendte.

Om Asbjørn Olsen

Mechanical engineering student and game designer interested in everything from behavior change and self-reliance to woodworking and surrealism...
Dette indlæg blev udgivet i Rollespil og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s