[Depero] Synopsis

Depero Synopsis

Pitch

I en syret, forskruet fremtid følger vi den historie der udspiller sig imellem en amoralsk diktator og en egocentreret anarkist, og deres kamp for kontrol og hinandens kærlighed. En surrealistisk kærlighedsfortælling om kaos, kontrol og store egoer.

Spilstil og struktur

Spillet baserer sig på karakterspil, med klare agendaer, men ikke nødvendigvis klare mål. Fortællingen er underlig og usammenhængende, og sigter efter at fremmane tone og stemning, hvilket er scenariet primære formål. Spillet er kaotisk og spillerne kæmper om den narrative kontrol. Spillerne opfordres til at spille med karakterens agenda for øjet, altså at “spille for at vinde”.

Spillet skifter imellem små uafhængige afsnit, hvor de to hovedpersoner udfordrer og udforsker hinanden. Scenerne har et oplæg, som spillerne og spillederen spiller videre på, og alle skiftes til at sætte scener på kaotisk vis. Imellem disse afsnit sætter spillederen drømmescener for karaktererne, som skaber rytme, stemning og tone i scenariet.

Et eksempel på et oplæg til et afsnit; Trevor rejser tilbage i fortiden. Æon følger ham. Trevor rejser hen for at agere som Æons far, han charmerer sig ind på hendes mor, og langsomt men sikkert bevæger han sig tættere på. Det går først op for Æon da hun og Trevor er tilstede ved hendes egen fødsel.

Mit scenarie er i øvrigt i høj grad inspireret af 1990’er tegneserien Æon Flux.

Scenariet er bygget op omkring 2 roller, men der er 2 spillere til hver rolle. Spillets mekanik baserer sig på retten til at få fuld kontrol over rollen, så man er i en næsten konstant konflikt omkring kontrol og fortælleret. Spillerne spiller henholdsvis rollens passion/kærlighed og ansvar/ego, så de har hver deres agenda for hvad de vil med rollen.

Spillerne skiftes til at beskrive hvad rollerne gør, igennem normal samtale, og på samme måde som man skiftes til at sige noget der. Dette flow stopper i det øjeblik der er en af spillerne der siger ”Nej, det gør Trevor ikke”, og betaler for at få kontrol over Trevor resten af denne scene. Det man betaler er at fjerne evner fra din rolle, der lade dig gøre ting i fiktionen, såsom ”At slå ihjel uden at føle skyld” eller ”At kunne lyve uden at blive opdaget”.

Det fede ved mit scenarie

I mit scenarie bliver spillerne konstant mindet om scenariets hovdetematik igennem spilstilen. De 4 spillere, og spillederen, kæmper om kontrol, og kan først slappe af når de mister kontrollen. Den interne konflikt i rollerne bliver eksplicit i spillet, både i spillokalet og i fiktionen.

Praktisk

Spillet er for 4 spillere og 1 spilleder. Der er en enkelt mekanik, som fokuserer på fortælleret. Scenariet er tænkt til at passe ind i en normal blok, og sigter efter 3 til 4 timers spil. Genren er syret kærligheds science fiction.

Masser af kærlighed,
Asbjørn Olsen.

Om Asbjørn Olsen

Mechanical engineering student and game designer interested in everything from behavior change and self-reliance to woodworking and surrealism...
Dette indlæg blev udgivet i Rollespil og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til [Depero] Synopsis

  1. Dan siger:

    -Anarkist?
    -Underlig skal være uden ‘t’ i sætningen: “Fortællingen er underligt og usammenhængende,”
    -Der skal ‘s’ på scenariet i sætningen: “hvilket er scenariet primære formål”
    -Der skal ‘s’ på spillet i sætningen: “Spillet mekanik baserer sig på retten til at få fuld kontrol over rollen”

    Nu ved jeg ikke hvor lang en synopsis skal være, men prøv at skære cirka 2-3 sætninger fra Spilstil og Struktur for at gøre den lidt skarpere, kan ikke lige sætte finger på hvor det skal være.

    Forstår ikke mekanikken omkring betaling med evner. Har man evner til at starte med man opgiver eller giver man evner til den anden karakter for at styre narrativet?

    Glæder mig til at se resultatet Asbjørn. 🙂

    /Dan

    • Tak for feedbacken. Håber mekanikken er mere forståelig nu?

      Et synopsis skal helst være 1 side, maksimalt 2. Jeg vil overveje om jeg kan fjerne noget.

  2. Simon James Pettitt siger:

    Jeg kunne godt bruge lidt mere passion, (det ved jeg de to ansvarlige er meget glade for.) Samt lidt mere om historien. Jeg kan se en vag forbindelse mellem historien og din mekanik, men det må gerne fremgå tydeligere. Det fede ved scenariet må gerne uddybes fordi lige nu fænger det ikke mig. Svar evt. på: hvorfor er det fedt at spille. Som de skriver i den (endnu) bedre synopse: hvad snakker man om i baren efter at have spillet dette? Det er en lidt tør synopse fordi du skal opridse din ret komplekse mekanik, men overvej om det kan skæres lidt ned for at give plads til lidt mere blær. Er i hvertfald min tanke.

    • Kompleks mekanik? Hvor ser du den henne? Det var i hvert fald slet ikke meningen.

      Jeg arbejder ikke så meget med historie, faktisk er der ikke nogen, men der er en tematik omkring kontrol som spiller meget sammen med mekanikken der handler om kontrol. Mine andre temaer er ting som kærlighed/passsion, (surrealisme) og kaos. Det håber jeg fremgår af synopsen.

      Jeg ved ikke hvordan jeg skriver mere passioneret. Kan du måske give råd eller eksempel på det?

      • Simon James Pettitt siger:

        Jeg har læst efter og nej din mekanik er ikke kompleks, jeg tror det var eksempel beskrivelsen der forvirrede mig. Men sådan er det vel med tidsrejse.

        Tja det er skide svært, jeg kæmper også med det, måske fortælle os: hvorfor skal vi spille en kaotisk historie?

      • Okay, jeg vil lige prøve at rykke lidt rundt på ordende, så det virker lidt mere simpelt.

        Og, hmmm… Hvorfor… Den vil jeg tænke over.

        Tak for feedbacken.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s