[Josie] Synopsis til Forum 2014

I Johannsburg, 1982, stopper et rumskib fyldt med syge og trætte væsner. Disse rumvæsner får hurtigt tilnavnet “rejer”, og der bliver bygget en containerby til dem, kaldet District 9. I District 9 bliver Josie født.

Men vi starter et helt andet sted, i USA, 90 år senere. Vi følger den velintegrerede reje Juno, som der samler information omkring hendes slægt. Hun tager til Syd Afrika for at opsøge informationer omkring hendes bedstemor Josie, og hun bliver langsomt introduceret til den barske verden Josie levede i.

Spillet er for 3 spillere og eventuelt en spilleder. Man spiller i 2 forskellige tidslinjer, den ene hvor vi følger Juno, og hver gang hun finder noget der tilhørte Josie spiller vi en scene fra Josies tid. De 2 andre spillere spiller Junos guider og Josies venner, som udfordre hende på forskellige måder.

Historien handler om Junos udvikling. Om en ung reje der er træt af ikke at høre til det hvor hun er, og som vil finde sine rødder. Som historien skrider frem finder Juno ud af hun hverken hører til i USA eller Syd Afrika, men måske et sted midt imellem.

Historien handler også om Josies udvikling. Om en ung reje der bliver født i en flygtninge lejr, omgivet af mennesker som er bange for, og vrede på, hende. Om hvordan en uskyldig ung pige bliver til en hårdkogt overlever, og måske endda en ondsindet morder.

Josie er et scenarie der handler om racisme, og om at lære sin baggrund at kende. At prøve at finde sig selv igennem sin slægt, og finde ud af man er et helt andet sted end dem der kom før. Det er også et scenarie der handler om at rive sig løs og blive sin egen.

Josie er et mashup af Neill Blomkamps District 9 og Liev Schreibers Everything Is Illuminated. Det hopper imellem den stille og atmosfæriske stemning fra Eveything Is Illuminated og den barske og voldelige stil fra District 9, og tager den humoristiske samfundskritik fra begge film.

Det er et politisk scenarie om racisme og etnicitet i det hele taget, og scenariet fortæller os at der ikke er nogen magisk forbindelse imellem dig og dine forfædre. Riv dig løs fra din familie, din race og din art, og håb på at alle andre også gør det.

Præcis hvordan Josie bliver udspillet er jeg ikke 100% sikker på, men det bliver et scenebaseret spil hvor en hovedperson prøver at finde sig selv ved hjælp af to polære bipersoner.

Om Asbjørn Olsen

Mechanical engineering student and game designer interested in everything from behavior change and self-reliance to woodworking and surrealism...
Dette indlæg blev udgivet i Rollespil og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til [Josie] Synopsis til Forum 2014

  1. Pingback: [Synopse] Projekt Særimner – et sted på facebook | Stemmen fra ådalen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s