[Care & Love] Synopsis til Fastaval 2015

Her er min synopsis til et brætspil jeg gerne vil bygge til Fastaval 2015. Feedback modtages med glæde indtil 7 September, hvor den bliver sendt afsted.

Synopsis: Care & Love

Konceptet

Care & Love er et samarbejdsspil for 2 (eller muligvis flere) spillere om romantik, kærlighed og kommunikation. Det er et spil som leger lidt med rammerne for hvad et brætspil kan være, og det handler mere om kemien imellem spillerne end om mekanikker. Spillet har ret centrale fysiske og verbale elementer. Spillet sigter efter en kort, intens oplevelse.

Care & Love handler om gensidig forelskelse og komme igennem de første faser af et parforhold uden at nogen af partner beslutter sig for at slutte forholdet. Igennem spillet samler man positive og negative points sammen, og hvis de negative points overstiger de positive før spillet er slut, så har begge spillere tabt.

Spillet trække inspiration fra brætspillet Hanabi, samt mit eget spil fra sidste år, A Search for Home. Desuden har jeg også ladet mig inspirere af rollespil, mere specifikt et uudgivet Vincent Baker spil og mit eget Faye.

Mekanik og regler

Mekanikken i spillet handler om kommunikation og at samle sæt i samarbejde med din medspiller. Det er strengt forbudt at fører fri samtale under spillet, og i stedet for er alt kommunikation mellem spillerne formidlet igennem præ-skrevet “dialog” som findes på de kort spillerne spillet i løbet af spillet. Det er altså en aktiv handling i spilmekanikken at kommunikere, og den kommunikation er begrænset fra spillet side.

Hver spiller har hver deres deck af kort, som de trækker fra. Nogen af kortene repræsentere forskellige handlinger, andre af dem dækker over forskellige svagheder som din rolle i spillet har.

Samle sæt delen af spillet handler om at sige og gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Når du spiller et kort håber du på at din medspiller kan reagere med et lignende kort, så I kan få positive points. Samtidig håber du på at udgå at spille kort som trigger din medspillers deal-breakers, for hvis det sker får I negative points. Der er selvfølgelig muligheder for løbende at få informationer omkring din medspillers hånd, så du ikke bare spiller i totalt blinde.

På bestemt tidspunkter i spillet tjekker spillerne om de har flere negative point end de har positive points, og hvis dette er tilfældet, så taber de. Efter et bestemt antal runder vinder spillerne spillet, hvis de altså har ”overlevet” så længe.

Spillet er ikke specielt langt i sin mekaniske udvikling, og det er ikke blevet testet endnu. Detaljerne er ikke så vigtige på nuværende tidspunkt, men tankerne bag dem er ret vigtige. Essensen af det jeg gerne vil opnå er at bruge mine mekanikker til at formidle to ting: Kommunikation er vigtig men besværligt og man vinder kun igennem respekt for hinanden.

Oplevelsen

Når spillerne spiller deres kort, så er der enten beskrevet et stykke dialog eller en fysisk handling på selve kortet. Som en del af spillet regler så skal man læse dialogen op, eller udfører handlingen i praksis. Hvis mit kort siger ”Jeg elsker dig”, så er det den sætning jeg skal sige til min medspiller når jeg spiller kortet. Og hvis mit kort siger jeg kærtegner din hånd, så skal jeg som spiller tage min medspillers hånd og kærtegne den.

Denne regel betyder at spillet bliver rykket ud i virkelighedens rum, meget på samme måde som et klassisk fingerfærdighed spil. Men i modsætning til denne type spil, så bruger Care & Love dette element til at skabe følelsesmæssige reaktioner fra spillerne og skabe intimitet imellem dem.

Som udgangspunkt har jeg ikke endnu besluttet hvor langt spillet går, men det bliver ikke vildere end et kys eller en berøring af ikke-alt-for-intime områder på kroppen. Det kommer ikke til at bliver direkte seksuelt. Desuden vil spillerne altid have en indbygget mulighed for at sige “Nej tak”, med et kort som er en del af spilmekanikken. Der er på den måde altid en sikkerhed for at man ikke kommer til at skulle gøre noget man ikke har lyst til, og den sikkerhed er faktisk en del af spildesginet. Det handler om gensidig respekt, både i spilmekanikken, i fiktionen og i virkeligheden.

Det er også vigtigt at understrege at alle handlinger giver samme antal point. Det handler ikke om at udfordre spillerne til at gøre de mest ekstreme og grænseoverskridende ting, men om at skabe en intimitet imellem de 2 spillere.

På trods af Care & Love er relativt simpelt i sine regler og muligheder, og at spillet er kort, så er det ikke et lille hygge spil. Det er designet som en intens og intim oplevelse der hænger tæt sammen med spillets tema og narrativ omkring romantik. Det er bestemt ikke et spil for alle, og det er heller ikke meningen.

Praktiske detaljer

Jeg staser på at skabe et kort spil der tager under 30 minutter at spille. Det er som udgangspunkt designet til 2 spillere, men det er muligt der kommer en polyarmourøs udvidelse der giver mulighed for flere spillere at spille sammen. Spillet består fysisk af et par decks og tokens.

Samtidig skal man være opmærksom på at matche spillerne rigtigt betyder meget. Jeg er gået i tænkeboks over hvordan man kan designe spilstart sådan at folk mulighed for at tilvælge hinanden.

Jeg håber I kan finde plads til Care & Love,
Kys, kram og masser af kærlighed,
Asbjørn Olsen.

Om Asbjørn Olsen

Progressive game designer with a passion for the surreal and the really boring
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s