Jeg har fået spiltestet Eksil fra verden, min scenarie til Forum, og har fået skrevet karakterer til det. Jeg vil gerne lave processen åben, og derfor smider jeg dem lige op her på siden, i håb om at få noget feedback på dem. Du kan læse mere om Eksil fra verden her.
Der er som sådan ikke en spilleder, men en spilformidler der spiller A. Spilformidleren deltager på næsten samme præmis som de andre deltagere, men det er spilformidleren der har overblikket. Scenerne bliver klippet forskelligt, og spilformidleren spiller kun A i scenerne, og har ikke nogen ekstra rolle som klipper eller lignende.
A har ikke noget karakter ark. I hvert fald ikke noget der er skrevet endnu. A har dog et stearinlys med sig rundt, som han kan tænde i en hvilken som helst scene, for at skifte tonen over i noget mere positivt. Lyset går ud efter 3 minutter.
Den hvide kat
Jeg er helt min egen
Jeg spinder ikke mere
Nu er er kun A tilbage. A kan ikke redde mig. Og jeg kan ikke redde A. Vi kan bare være her. Sammen. Fordi det er nemmest. Jeg kan se i mørket. A kan åbne en dåse. Jeg har ikke brug for A. Jeg har aldrig haft brug for nogen. Men du skulle da være en idiot hvis du bider i den hånd der fodre dig.
Men A var der, der ingen andre var der for mig. Det var A der kælede med mig, da resten af verden ville spise mig. Det var A der er gav mig halvdelen af sin dåse tun. Det kan godt være A er ved at give op nu. Der bliver ikke kælet med mig mere. Jeg skylder ikke noget. Men alligevel.
Ensomheden selv er vist blevet ensom. Den har rendt efter os i noget tid nu, jeg kan ikke helt huske hvornår den dukkede op. Den er lidt et fjols. Den har også brugt alt for meget tid alene, og nu er det som om det hele skal ud. Den vil vist gerne være venner. Jeg ved ikke hvad den laver her. Det er ikke fordi den har gjort noget godt for A.
Med A følger også Skygge. De hænger uløseligt sammen. Hun er meget følsom. Og hun er nærmest mere deprimeret end A. Men hun er god nok på bunden. Og hun plejer at blive glad, for et øjeblik, når jeg giver hende en sød kommentar. Jeg ved ikke hvad der er galt med hende, hun burde trives her i mørket.
De kan godt være ret så irriterende, men jeg tror ikke det ville være meget bedre hvis jeg var alene. Jeg kan jo bare skride hvis jeg ikke gider dem mere. Desuden er det rart at have nogen at snakke med, også selvom det efterhånden kun er mig der holder stemningen oppe.
Egenrådig Flabet Skarp
Kære spiller. Den hvide kat er den eneste der kan se klart i mørket. Det giver dig mulighed for at introducere nye elementer i scenerne. Du kan introducerer noget der ikke er en karakter, så ingen mennesker eller talende vinflasker. Du kan f.eks. introducere et billede af A’s mor, en knust flask nogen skærer sig på eller en dåse bønner. Held og lykke med det, og jeg håber du får et fedt spil.
Masser af kærlighed,
Asbjørn.
Ensomheden selv
Jeg er en beskytter
Det er deres egen skyld
Jeg har været her siden det første menneske kom til, og jeg vil være her når det sidste mennesker går herfra. Jeg er her fordi mennesker har brug for mig. Jeg er her fordi de har bruge for at være alene, fordi de har brug for sikkerhed. Hvis folk var søde ved hinanden, så var jeg her ikke. Jeg er den eneste sande beskytter i denne verden.
Måske er det nu jeg forsvinder. Sammen med det sidste menneske i verden. Altså, jeg er ret sikker på der er flere. Men der er noget galt. Jeg har kun kunne finde A, der var den eneste ensomhed jeg har kunne mærke siden Solen forsvandt. Jeg ved ikke om A er den sidste, men A er den eneste jeg kunne finde, så nu kan jeg ligeså godt blive.
Folk er bange for mig. De forstår mig ikke, og de forstår ikke sig selv. Når jeg er der, når jeg snakker til dem, så er det noget de selv har bedt om. Det er dem der vælger at være ensomme, det er ikke mig der gør det. De kan jo bare gå ud og snakke med nogen.
A er ikke alene, men ensom. Og deprimeret. Jeg er sammen med A fordi jeg gerne vil hjælpe. Jeg er her ikke for at gøre ondt værre. Der er ingen grund til at være deprimeret, i sidste ende har verden altid været et farligt og ubehageligt sted. Og A har været alene før. Det er faktisk meget lang tid siden at A ikke var ensom. Men det behøver ikke være dårligt.
Jeg ved ikke hvad der sker med mig hvis A forsvinder. Jeg kan ikke huske hvordan det var før der var mennesker. Jeg tror slet ikke jeg var her. Men hvordan er det ikke at være til?
Den hvide kat er helt sikkert den der er mest enig med mig. Han ved godt jeg ikke er farlig. Han forstår det positive i at være ensom, friheden og trygheden i kun at være sig selv. Han er fin nok ham katten.
Skygge. Hun er noget for sig selv. Hun vil være fri. Hun har aldrig kendt til mig. Fanget sammen med en anden hele sit liv. Hun er viljestærk. Nok til at rive sig løs fra A, og få sin egne stemme og sin egen vilje. Det er der ikke nogen der har gjort før. Jeg ved godt Skygge kan være lidt følsom, men hun er sød, og vi er alle sammen lidt kede af det for tiden.
Bange Beskyttende Løgner Tillidsfuld
Kære spiller, Ensomheden selv er ikke rigtig noget fysisk konkret, men den skal alligevel forankres fysisk i hver scene. Det er dig der bestemmer hvordan Ensomheden selv manifesteres i scenerne, men den skal på en eller anden måde have en fysisk form. Det kan være den er en garnnøgle, en ranglet mand eller en brændende cigarret. Når formene er valgt, så holder Ensomheden selv den form igennem scenen, men den kan godt være i ny form i næste scene. Jeg håber du får en fed fortælling.
Masser af kærlighed,
Asbjørn.
Skygge
Når alt er mørkt, så kan ingen se mig
A og mig er ikke den samme person. Det har vi aldrig været. Bare fordi man hænger sammen betyder det ikke man er ens. Jeg har altid været et modstykke til A. Jeg har altid set tingene fra en anden vinkel. Jeg er ikke som de andre skygger.
Jeg ved alt om A. Jeg kender alle As hemmeligheder. Jeg kender A bedre end nogen anden. Ja bedre end A selv. Jeg er en fast del af A. Uden mig er A ikke komplet. Også selvom det måske ikke er godt for os. Livet er en led kælling.
Jeg er As slave. Jeg er med overalt. Jeg har ikke valgt det, men sådan er mit liv. Jeg er bundet på hænder og fødder. Så jeg hvisker, og jeg taler og ja nogen gange, så skriger jeg. Og jeg kender A, så når jeg taler, så snor A sig om min lillefinger. Det er det tætteste jeg kommer på friheden.
Men A er ikke den samme mere. A har ændre sig, siden Solen gik ned. Alt har ændret sig. Det var Solen der fik mig til at stå frem. Nu flyder jeg bare sammen med alt andet. A kan ikke se mig mere. Eller også kan A kun se mig. Jeg er så fucking træt af at alt er mørkt. Det er mig der er mørk.
A samlede Den hvide kat op kort tid efter Solen forsvandt. A delte en dåse tun med ham. Jeg forstår det ikke helt, men han er da i grunden ret praktisk at have med, nu når han kan se i mørket og alt det der. Han kan godt være arrogant, og ret irriterende. Og han fylder ret meget. Men han kan også være sød. Han skal bare indse han har brug for andre i stedet for at blive ved med at lyve for sig selv. Desuden er der jo en grund til han stadigvæk er her. Og det er ikke fordi han får mad, det er fordi han har brug for selvskab. Han ville blive skør af at være alene i mere end 20 minutter.
Ensomheden selv har været med os hele tiden, men den begyndte først at snakke efter vi fandt katten. Den er flink nok, men den kan godt være lidt for overbeskyttende. Fylder lidt meget. Nogen gange har den bare en enormt dårlig situationsfornemmelse. Der er vel heller ikke så underligt, det er jo trods alt Ensomheden selv. Den er bange. Bange for at dø. Bange for hvad der sker hvis A er den sidste.
Empatisk Rebelsk Trist
Kære spiller. Skygge kender As hemmeligheder bedre end A selv, og i løbet af scenariet kan du bringe en hemmelighed i spil. Det er dig der bestemmer hvad hemmeligheden er. Du må selv bestemme hvordan du introducere den, men hemmeligheden er et faktum, en sandhed som alle nu kender til, og der ikke kan sås tvivl om. Du må gøre det én gang i løbet af scenariet, og du bestemmer selv hvornår. Jeg håber du får et fedt scenarie.
Masser af kærlighed,
Asbjørn.
Det er mine første rigtige karakterer, så jeg håber I vil være hårde ved dem, og hjælpe med at få dem til at sparke røv. Specielt Skygge og Ensomheden selv er lige lidt for lange. Og så er jeg ikke helt sikker på de der tillægsord. Jeg vil i hvert fald gerne have det ned på maksimalt tre til hver rolle.
Kukabuksilah 
hvad jeg lige bed mærke i, var at du meget specifikt satte køn på (katten-han, ensomheden-han, skyggen-hun), undtagen i rollen selv! Ok, ensomheden bliver vist til en den i Skyggens rolle.
Hvis der skal være køn på noget, og der kan jo være gode grunde for og imod, så vær opmærksom på at det skal være det samme og klart i alle roller, også karakteren selv. Medmindre selvfølgelig at en kønsforvirring er en del af det du gerne vil opnå 😉
Det er faktisk ret svært, når man laver en jeg-personbeskrivelse, som du gør. Evt. kan det gøres med et maskulin/feminin som ekstra stikord, men der er i forvejen mange. Hm.
Stikord: man har en tendens til at gribe et eller to fra sådan en liste, og spille dem ud. Hvis der er 6, så er der en reel risiko for, at spilleren vælger de “forkerte”, eller bliver forvirret over tilsyneladende modsætninger. Her f.eks. Ensomhedens bange/tillidsfuld, eller egocentrisk/hjælpsom. Kog det længere ned, til 2-3 ord.
Rent grafisk ville jeg nok også lave en form for skiller mellem den personlige forhistorie og forholdet til de andre karakterer. Det behøver ikke være meget, et par ekstra mellemrum, en streg, en overskrift.
Jeg ved godt jeg leger lidt med kønshalløjet. Det var meningen Ensomheden selv skulle være en den, er den ikke det hele vejen igennem? Jeg syntes det er fint nok rollerne ikke selv ved hvad de er. Men det kan godt være det er frustrerende? Skygge syntes jeg får et hint fra sit billede. A har jeg med vilje ikke defineret som et bestemt køn. Det er fint hvis spillerne gør det, det er også fint hvis de ikke gør det. Jeg tror det er okay der er lidt kønsforvirring.
Det er klart en vigtig del af Ensomhedens selv du har fat i der. Den er meget forvirret og delt i sin natur. Katten har lidt af det, men det er mest markant i Ensomheden selv. Og ja, jeg vil gerne have det ned på 3 ord. Måske 4 til Ensomheden selv, da dualiteten er en vigtig del af at fange rollen, tror jeg nok.
Rollerne er primært bygget op i forhold til hinanden. A er jo også en rolle, og f.eks. så er alle sætninger i Skygge tekst skrevet ud fra hendes forhold til A, Katten eller Ensomheden. Derfor er jeg ikke helt sikker på hvor du vil dele arket?
mht køn mente jeg bare, at det nogle gange kan være irriterende hvis en anden karakter har en grundlæggende oplysning om en selv, som man ikke selv har. Det er fint at lade det være udefineret, men hvis man læser sin rolle og netop læser udefineret, eller forestiller sig et køn, og der så står noget specifikt/modsat i en andens rolle, så opstår en unødig forvirring.
Jeg så alle 3 rollers første del som deres relation til A. Det er det der binder dem sammen. Og skellet ville jeg så have ind mellem det afsnit, og de mindre der handler om relationerne mellem skyggen/ensomheden/katten. Men jeg kan godt se hvad du mener, A er jo også en karakter. Men det er bare i forhold til A at de definerer sig selv også.
Hvor meget tænker du egentlig at A har læst de andres roller? Jeg mener, hvis der ikke er et A-karakterark, men A stadig skal kende lidt af baggrundshistorien. Kan A høre skyggen og ensomheden? Forstå katten? Skyggen siger noget med, at A ikke/kun kan se hende.
Ja, det kan godt være du har ret i det er for meget forvirring til hvad godt er. Jeg kan bare godt lide man danner sig et billede af karakterer ud fra personligheden, og ikke ud fra et bestemt køn. Men jeg kan modsat godt lide man forholder sig til de andre karakterer ud fra deres køn. Men det lugter vist af en darling, og ikke en vigtig del af scenariet.
Som udgangspunkt regner jeg ikke med A skal læse de andre karakterer. Og alle kan tale til hinanden, der er ikke nogen barrier der. Der er klart en del af præmissen. Der skal som sådan ikke være hemmeligheder for A, som der læser scenariet inden, hvor h/n får forklaret spillet og hvad der skal forgå.
Mht. Skygge, så er det en reference til alting nu er mørkt, solen er gået ned for sidste gang, og man kan ikke længere se Skygge, som jo i sagens natur kun kan ses når der er lys. Man kan også tolke det omvendt, som i at man kun kan se Skygge. Det er også lidt en metafor for at Skygge er mørk og emo, men lige nu er alle deprimeret, så hun står ikke længere frem på samme måde som før.
Tak for din fine feedback.
Fede karakterer, og jeg morede mig også gevaldigt med dem til testen! Og generelt er Sigrid klog (selv om jeg er uenig i et enkelt punkt).
Meeen, det sagt har jeg selvfølgelig et par kommentarer. Jeg må tilstå at jeg har en vis afsky for “feminin” og “maskulin” som betegnelser her. I de forkerte hænder kunne det ret nemt føre til klodsede greb i kønsstereotype-rodekassen. Du ved, feminin=kælen, manipulerende, irrationel, svag, plejende, bitchy og en hel masse andre ikke særlig sammenhængende ting. Plus mandlige spillere som taler med fistelstemme. Og maskulin=stærk, dominerende, brovtende, rationel, voldelig, følelseskold og så videre. Jeg kan en hel del bedre lide, at de stereotype elementer, som du faktisk ER ude efter, ligger og lurer i teksten, hvad de jo langt hen ad vejen også også gør. Derudover siger billedet af Skygge f. eks. også rigeligt om at hun er en hun.
For at opsummere, jeg ville knytte “han” og “hun” på som flag, hvor det er relevant, lade billedet tale for Skygges egen jeg-tekst og knytte de træk på som du faktisk vil have ind i spillet, og skrotte ordene “feminin” og “maskulin”.
Af de ord, som lurer i teksten, skurrer et enkelt i mine feministiske ører, “emotionel” (ensomheden om skygge). Det er en afskrive-hvad-kvinder-siger klassiker. Jeg ville være gladere for “følsom”, som også bruges andetsteds, og som ikke er så rent negativt (med mindre det er et flag til, at Ensomheden skal skyde Skygge ned som irrationel). “Følsom” optræder i kattens tekst, så for den enkelte spiller er der ingen gentagelse.
Og nu vi er ved ord, ville jeg udskifte “deprimeret” med “trist”. Det siger det samme, uden at blande diagnoser ind i billedet. Og “flok” skurrede lidt i mine ører hos katten. Katte er ikke flokdyr. Jeg tror ikke det ville gøre noget, hvis den delsætning forsvandt.
Tak for din input, jeg har lige et enkelt punkt jeg vil forsvarer mig selv.
Katte er ikke som sådan et flokdyr, nej, men enormt social dyr, som ofte indgår i små hierarkisk opbyggede kolonier.
Og i øvrigt tror jeg så du har helt ret med det er en overflødig delsætning.
Har du nogen forslag til hvor jeg kunne skære ned på Skygge og Ensomheden selv?