Brug dit medie

Jeg har altid underet mig over denne intro? Hvorfor bruger de ikke deres medie til at introducere os for baggrunden? Hvorfor bruger de ikke deres medie til at introducere os for settingen? Altså det gør de så også, senere, men i mine øjne er det enormt fjollet at starte med rå tekst. Det er ikke en bog, det er en film.

Her er et andet eksempel fra Mass Effect 1. Det er simpelthen for fjollet. Det er lige før denne side mission ville være bedre uden det stykke tekst.

Men både i film og i spil kan de i det mindste spare penge på det. Så hvad er vores undskyldning så i rollespil?

Hvorfor formidler vi en så essentielt del af spillet som karakterer igennem tekst? Hvorfor rollespiller vi det ikke? Hvorfor bruger vi ikke vores eget medie, i stedet for at skrive noget der allermest mindre om en novelle? Jeg kan måske gå med til der er en idé i at have nogle enkelte informationer på papir, så man kan slå det op, men 3-5-10 siders baggrundshistorie? Lad mig rollespille det!

Handouts er nærmest endnu værre fordi de ofte afbryder rollespillet imens det er i gang, og trækker fokus fra vores eget medie, og hen til et andet. Man kan bruge det smukt, som i f.eks. Scrapbog, Husker Du? og Narrøve & Tidsmaskiner (og mange andre), hvor det er et virkemiddel, men de helt klassiske ting som et brev der afslører noget af plottet er utrolig fjollet. Lad være at skriv til mig hvad plottet er, lad mig rollespille det! Det er derfor jeg dukkede op, frem for at sidder derhjemme og læse en bog. Og jeg bryder mig heller ikke om at skulle have en storytelling af spilleder for at blive introduceret til settingen. Jeg er sikker på vi sagtens kan rollespille den del også. Jeg husker jeg var ret vild med introen til Blackout, selvom det egentlig er skuespil.

Vi er rollespiller, lad os spille rollespil!

Dette indlæg blev udgivet i Rollespil og tagget , , . Bogmærk permalinket.

15 svar til Brug dit medie

  1. ludofex siger:

    Mit umiddelbare bud ville være at vi også bruger tekst til at formidle baggrund i rollespil, fordi det gør at vi kan spare. Vi sparer muligvis ikke penge, men vi sparer mængder af tid og besvær. Det går voldsomt meget hurtigere at formidle baggrundshistorien for ved at alle kan læse et par sider i parallel, end det gør hvis man skulle spillle baggrunden. Og de scener der skulle spilles skulle iøvrigt stadig formidles på en eller anden måde – der nok ville ende med at være tekst.

    Der ud over har ekspositionstekst en IMO underkendt styrke. Det kan nemlig være rigtigt godt til “Tell, don’t show!”, der – trods valgsproget om det modsatte – kan være uendeligt effektivt, fordi det kan skære direkte til benet og lade folks egen fantasi konstruere alle detaljerne.

    • Her vil jeg så postulere at hvis det ikke spændende nok til at spille ud, så er det ikke relevant for spillet. I stedet for at spare på tiden ved at skifte medie, så bør vi skære det fra der ikke er plads til i spillet. For mig vil en enkelt scene fra karakterens baggrund være langt mere relevant end 10 siders baggundstekst. Men nu er jeg også farvet af at være narrativt og ikke immersion/simulerings orienteret.

      Og så har du muligvis ret i noget med hensyn til ekspositionsteksten, men det er bare ofte ikke sådan den bliver brugt. Et håndskrevet brev på 2 sider, eller en lang baggrundshistorie er ikke at skære direkte ind til benet. Tværtimod. Men hvis man gør det rigtig behøver det ikke at fylde ret meget, og så kan det være et godt værktøj. Og at skærer direkte ind til benet kan også sagtens gøres med rollespil, hvis man bruger de rigtige værktøjer.

      • ludofex siger:

        Det kan sagtens være at den skrevne baggrundshistorie er vildt spænde og ville være fantastisk at spille – Men nu er det ikke lige den vi er her for at spille. Skulle jeg e.g. spille Return of the Jedi, så kunne det godt være jeg ville finde det relevant at vide lidt om hvad der var sket i A New Hope og Empire Strikes Back. Og det ville sikkert være vildt sjovt også at spille de historier. Men nu er vi her altså for at spille RotJ, så det er fint med mig at læse et par sider om de to foregående episoder, for det vil gå uendeligt meget hurtigere end at spille bare de vigtigste highlights.

        Nu var mit ærinde sådan set heller ikke at sige at tekst er det eneste sagligtgørende, Jeg synes der er kommet gode bud på hvordan man kan flytte mere ud til spil. Jeg ville bare at give et bud på hvorfor det kunne være fornuftigt at bruge tekst til nogen ting.

      • Men hvorfor lave et scenarie/en kampagne der kræver jeg ved en hel masse baggrundsstof for at spille det? Og kræver det overhovedet jeg ved det for at spille? Men det er meget muligt det gør oplevelsen bedre for nogen, for mig virker det omvendt.

        Egenlig er jeg nok enig med dig i at vi sagtens kan bruge tekst fornuftigt. Men min grundlæggende holdning er at vi skal spille det, der er interessant nok til at være med i spillet. Så kan vi sagtens bruge tekst til at hjælpe os med at spille det.

    • Også syntes jeg det er lidt skræmmende du syntes rollespil er besværligt 😉

      • ludofex siger:

        Jeg kan ikke helt forstå at det er voldsomt overraskende at sige at rollespil er besværligt? Mange ting er besværlige og alligevel besværet værd.

  2. Rollespil som medie indeholder forskellige aspekter, som alle er med til at udgøre grundfundamentet. Grundlæggende opfattes rollespillet fortrinsvist som et fiktivt og fortællende medie på linje med bogen, tv’et, filmen eller computerspillet. Det som udmærker rollespillet frem for de andre medier, er graden af tilstedeværelse og involvering i selve tilblivelsesprocessen og i forlængelse heraf graden af interaktivitet – du er selv både aktør og med-fortæller.

    Når dette er sagt, så kan rollespil deles op i “game” og “play”. Game er den regeltekniske del som afgør graden af succes og danner grundlag for eksistensen af settingen m.m. Play er den interagerende del, hvor spillerne spiller og definerer deres karakter.

    Hvor vil jeg hen med ovenstående? Som jeg læser dit indlæg med det spændende emne, så opfatter jeg det som, at din tilgang til rollespil er med fokus på enkelte apsekter af mediet (især “Play” delen). Dette er der intet i vejen for. Dog indeholder rollespil alle de øvrige aspekter som er ligeså væsentlige og rigtige. Derfor er rollespillets medie fantastisk, da det ikke er et absolut og stringent, men fleksibelt og relativt.

    • Rollespil er for mig en form for interaktiv historiefortælling med flere aktører, der kan påvirke narrativet. Det tror jeg er ret generelt for de fleste former. Selv når man spiller railroading scenarier får man lov at påvirke og interagere med fiktionen igennem sin karakter, og sin måde og spille på. Der er sikkert visse eksempler der udelukker dette, men så er vi nærmest over i skuespil. Derfor tror jeg vi er ret enige i forhold til din grundlæggende præmis om hvad rollespil er. Men det forsvarer ikke hvorfor man så ikke skulle bruge den interaktive historiefortællings process frem for skreven tekst?

      Game og play delen ved jeg ikke helt om jeg kan identificere rollespil med. Hvis game delen dækker over de sociale regler omkring spillet, altså den sociale kontrakt, og også når den er implicit, så dækker det muligvis rollespil, men hvis det bare dækker mekanikker, så er der er ret meget som det danske rollespilsmiljø opfatter som rollespil, der falder uden for game delen. Play delen dækker vel forhåbentligt mere end bare at spillerne spillere og definere deres roller? Det dækker vel også at vi skaber et fælles narrativt, vi får en setting til at live op, og vi interagere med hinanden og med fiktionen… Og en helvedes masse andet.

      Jeg ved ikke hvorfor du tror jeg fokusere på play delen? Vi kan sagtens bruge game delen, altså mekanikker og regler, til at spille rollespil, også når vi skal spille ting der ofte bliver formidlet på skrift… For at holde os til din opdeling; Hvordan hænger brugen af tekst sammen med game delen af rollespil? Og mener du at tekst formidling imellem scenarie og spiller er en essentiel del af mediet?

  3. troelsken siger:

    Der er selvfølgelig den forskel, specielt for rollespil, at handouts/karakterbeskrivelser kan introducere information til spillet. Hvis man skal rollespille det samme, skal man på en eller anden måde alligevel have fat i informationerne, ellers kan man ikke spille dem.

    Men generelt? FUCK YES!!! Jeg er med dig, broder! Jeg er på mine gamle dage blevet ekstremt for at integrere fiktion og opvarmning, og introducere/bygge teknikker og setting-information i fiktions-integreret opvarmning. Og handouts kan jeg bedre lide som støtter til umiddelbart og faktisk spil end som …og nu skal vi have fem siders baggrund.

    Rollespilsmediet skal bruges med hårene. Amen!

    • Det er selvfølgelig lidt ekstremt når jeg laver brok indlæg, men tror du ikke man kan introducere informationerne mere effektivt igennem spillederen, vores helt egne dedikerede formidler, og på den måde måske komme tætter på rollespil, og længere væk fra bog-mediet? Og ellers skal man jo bare spille story now, så laver man selv de informationer man skal bruge ;).

      Og jeg bliver altid glad når du er på min side… Så ved jeg det er revolutionært eller bare underligt :P.

      • troelsken siger:

        I de fleste tilfælde bringer spilleder allerede RIGTIG meget information til bordet. Det kan give en bedre balance i samtalen at nogle af informationerne, specielt i lidt infotunge spil, flyder fra andre spillere. Og selv i story now bliver de ud af røven trukne oplysninger ofte bedre af at være trukne med benspænd …som godt kan være udleverede materialer.

        Men nu driller jeg bare. Selvfølgelig har du ret, og til næste Fastaval maskerer vi os og går sammen ud i spillokalerne med creme brulée-brændere og sætter ild til alle karakterark over to sider, og alle handouts som overskrider en samlet mængde på én side. Det bliver SÅ sjovt! 😉

    • Og så tror jeg egenlig heller ikke jeg har det store imod at få informationerne ud på skrift. Det skal bare rollespilles, på den ene eller anden måde, hvis det er interessant nok til at fylde på mit sheet. Ligesom jeg syntes handouts bliver brugt fint i de nævnte scenarier, fordi det bliver et formidlingsværktøj der fører videre til rollespil, frem for en fortælling der ikke skal rollespilles…

  4. mosekjaer siger:

    Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg først: “jo jo, det er sikkert meget rigtigt, men det er ideologi og hvordan har du tænkt dig helt konkret at vi skal bruge mediet til introduktion af karakterer/setting osv. hvis ikke gennem tekst (inkl. billeder, film osv.)”

    Og nu har jeg tænkt lidt over det og tror jeg har svaret, som du sikkert har kendt hele tiden og måske er det mig der er dum, men så se det som om jeg spørger “er det sådan her du mener” og ikke som “haha, jeg ved det godt for jeg er klog”.

    Jeg tænker umiddelbart det trick som Frk. Vinkel bruger i Byen Melolonthinae (og som hun vidst har tyvrapset fra apocalypse world??) hvor spillederne har nogle spørgsmål man stiller til spillerene, godt nok efter de har læst deres karakter. Det er spørgsmål som “hvor kender i to egentlig hinanden fra” “hvad var det der gik galt dengang” og man kan sagtens udvide med mindre ting som i “du har en gammel skade der stadig plager dig. Hvor er den og hvordan fik du den” osv.
    Samtidig kan man sikkert sagtens finde på endnu mere åbne spørgsmål der giver spilleren endnu større mulighed for at fortælle spændende ting om sin karakters baggrund.

    Det jeg opdagede ved at spille og spillede Byen Mel… var lidt af en åbenbaring på det her punkt. Pludselig blev jeg som spiller nødt til at formidle min karakters historie og person gennem en simpel fortælling. Og endda en historie og person jeg endnu ikke kendte selv.

    …Er det noget i den retning du bl.a. tænker på, for så er jeg helt med dig.

    • Det er et godt eksemple, og som altid elsker jeg at bruge Byen Melolonthinae som et fyrtårn indenfor scenarie skrivning. Desværre må vi også konstatere at frk. Vinkel har skrevet lidt til hver karakter som skal læses først, og omend det er vanvittig godt skrevet, så passer det jo ikke ind i min fjollede ideologiske tilgang. Men selve teknikken du referer til er en man sagtens kan bruge.

      En anden ville være at spille baggrundscener som flashbacks løbene, som jeg tit har gjort brug af i mine kampagne spil. Man ville også kunne lave karakter generering igennem rollespil, som Morten vistnok leger lidt med: http://mgreis.wordpress.com/2012/03/27/og-vi-lavede-nye-karakterer-karakterskabelsesspillet/. Og sikkert meget andet..

  5. mosekjaer siger:

    Hov, for uvidende må jeg lige sige, at de spørgsmål man stiller som spilleder, ikke er noget som spilleren kan finde svar på i sit karakterark. Man skal finde på (GISP) ud fra hvordan man tror sin karakter er. Det er en meget væsentlig pointe. Sorry.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s